Download publikationen i pdf-format
Download publikationen i pdf-format
Download publikationen i pdf-format
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DANMARK SOM FOREGANGSLAND<br />
fritid har en positiv værdi, som svarer til værdien af det forbrug, man går glip<br />
af, ved at sætte arbejdstiden ned 16 .<br />
Det skal understreges, at beregningen af de marginale finansieringsomkostninger<br />
er overordentlig usikker og stærkt afhængig af modelgrundlaget.<br />
Skønnet på 15 øre for de samfundsmæssige omkostninger ved at øge skatterne<br />
med 1 kr. svarer dog ganske godt til, hvad udenlandske modelberegninger<br />
peger på, se tabel 7.8.1.<br />
Tabel 7.8.2. Det samfundsøkonomiske tab ved højere skatter.<br />
Undersøgelse Land Indirekte omkostninger.<br />
Håkonsen (1998)............................................ Norge 40-60<br />
Browning (1987)............................................ USA 15-30<br />
Ballard mfl. (1985) ........................................ USA 16-31<br />
Ruggeri (1999)............................................... Canada 18<br />
De marginale finansieringsomkostninger afhænger imidlertid af, hvor følsom<br />
beskæftigelsen er overfor ændringer i det økonomiske incitament til at arbejde.<br />
I beregningen gælder, at en stigning i forskellen på realløn og understøttelse<br />
efter skat på 1 pct., medfører et fald i arbejdsudbuddet på 0,1 pct. Hvis<br />
dette “gennemslag” sættes til 0, vil modellens bud være, at der stort set ikke<br />
er et samfundsøkonomisk tab ved at finansiere ældreudgifterne med en højere<br />
statsskatteprocent - uanset om overførslesmodtagere bidrager eller ej 17 . Et<br />
gennemslag på 0,2 vil derimod godt og vel fordoble omkostningerne.<br />
7.8.4. Finansieringsomkostningerne stiger med skattetrykket<br />
De samfundsøkonomiske tab ved at øge skatterne (pr. skattekrone) stiger<br />
voldsomt, hvis skatterne bliver tilstrækkeligt høje. Det fremgår af figur 7.8.2,<br />
som viser sammenhængen mellem det samfundsøkonomiske tab pr. provenuekrone<br />
ved at bruge de to finansieringsregler.<br />
16<br />
Hvis der korrigeres for, at fritiden øges, når skatten sættes op,vil finansieringsomkostningen<br />
stige fra de nævnte ca. 15 øre pr. provenuekrone, til omkring 21 øre pr. provenuekrone. Værdien<br />
af den ekstra fritid er derfor omkring 6 øre pr. provenuekrone.<br />
17<br />
Men der vil stadig nogle generationer, der vinder og andre der taber, hvis skatterne sættes op<br />
for at finansiere ældreudgifterne.<br />
197