Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
gennemsnit har et dårligere helbred end resten af befolkningen. De ældre har
derfor et særligt behov for pleje, som for en stor del varetages af det offentlige.
En meget stor del af ældreudgifterne skyldes således, at mange ældre
mennesker bor på plejehjem, og at plejehjemspladser er relativt omkostningstunge.
Sandsynligheden for at komme på plejehjem stiger desuden væsentligt
med alderen for pensionister, som er ældre end 80 år. Hvis udgifterne
til plejehjem og hjemmehjælp trækkes ud af det aldersfordelte offentlige
forbrug, så er den gennemsnitlige udgift til hver af de ældre faktisk ikke meget
større, end for resten af befolkningen i gennemsnit.
Den offentlige service til børn og unge er primært i form af uddannelse (folkeskole,
gymnasier mv) og børnepasning i børnehaver, vuggestuer og i
hjemmeplejen. Udgifterne til disse serviceydelser skal primært opfattes som
egentlige investeringer, i særdeleshed fordi udgifterne til uddannelse må forventes
at give et afkast i form af højere fremtidig velstand i Danmark. Uddannelse
styrker mulighederne for at realisere produktivitets- og velstandsfremskridt.
Det er ikke hele det offentlige forbrug, som kan fordeles på forskellige aldersgrupper.
Det aldersfordelte forbrug udgjorde således små 60 pct. af det
samlede offentlige forbrug i 1998, eller 14½ pct. af BNP i Danmark.. Den
resterende del af det offentlige forbrug består blandt andet af udgifter til områder,
der har karakter af ”offentlige goder” 1 som f.eks. forsvar, administration
og politi.
Den demografiske udvikling øger behovet for offentlig service i fremtiden.
Det er en udfordring, som er med til at sætte de offentlige finanser under
pres. Presset afhænger især af, hvor mange mennesker der bliver ansat i den
offentlige sektor til at producere serviceydelser. Det skyldes, at lønudgiften
udgør langt hovedparten af de samlede omkostninger ved at producere offentlig
service, samtidig med at lønningerne i det offentlige normalt reguleres
med lønudviklingen i den private sektor.
I modelberegningerne er det forudsat, at beskæftigelsen i den offentlige sektor
afhænger af udviklingen i den aldersfordelte offentlige service – og dermed
af den danske befolknings alderssammensætning. Eksempelvis er det
forudsat, at kommunerne ansætter 10 pct. flere folkeskolelærere, når antallet
er skolebørn vokser med 10 pct. Hvis optaget på de danske plejehjem øges
med 10 pct., skal der tilsvarende ansættes 10 pct. flere til at passe de ældre
1 Et offentligt gode er en vare eller tjenesteydelse, som har det specielle kendetegn, at når en
person forbruger ydelsen, reducerer det ikke andre personers mulighed for at forbruge samme
ydelse.
154