Download publikationen i pdf-format

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM
Boks 6.2.1. Den nye efterløn (fortsat)
Fradraget i efterlønnen udgør for både kapitalpensioner og løbende pensioner 60 pct. af den
opgjorte årlige ydelse ud over bundfradraget.
Hvis efterlønsmodtageren vælger at få udbetalt en løbende pension, der er led i et tidligere
ansættelsesforhold, foretages fradrag for det udbetalte beløb uden bundfradrag, fra det tidspunkt,
pensionen udbetales. Fradragsprocenten afhænger i dette tilfælde af den efterlønssats,
man modtager. For medlemmer på 82 pct. af de maksimale dagpengesats er pensionsmodregningsprocenten
45 pct., for medlemmer på højst 91 pct. af den maksimale dagpengesats er
modregningsprocenten 50 pct., og for medlemmer på 100 pct. af den maksimale dagpengesats
er modregningsprocenten 55 pct.
For at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet rummer forslaget en
lempeligere modregning for personer, der venter med at gå på efterløn.
Personer med et efterlønsbevis, der venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, og som har
arbejdet mindst 3.120 timer, efter den dato efterlønsbeviset virker fra, får kun modregnet
faktisk løbende udbetalinger, der er et led i et tidligere ansættelsesforhold.
6. Bidrag til efterlønsordningen og forhøjelse af anciennitetskravet
Ancinnitetskravet forøges fra de hidtidige 20 år i løbet af de sidste 25 år til 25 år inden for de
sidste 30 år. Der er indført overgangsregler, der sikrer, at personer, der ville kunne opfylde
det hidtidige anciennitetskrav, ved fortsat medlemskab af a-kassen og indbetaling af
efterlønsbidrag også vil kunne opfylde det nye anciennitetskrav.
Det nuværende a-kassemedlemsbidrag erstattes af et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen
samt et bidrag til efterlønsordningen. Det samlede bidrag stiger for bedre at kunne finansiere
og fremtidssikre efterlønsordningen.
Det er en betingelse for retten til efterløn, at der indbetales såvel a-kasse som efterlønsbidrag.
Personer, der ikke ønsker at modtage efterløn, kan fravælge efterlønsbidraget. Efterlønsbidraget
kan overføres til en pensionsordning, såfremt den enkelte ikke ønsker at deltage i
efterlønsordningen. Efterlønsbidraget kan dog først udbetales ved alder 60.
De samlede ændringer i efterlønsordningen betyder, at sikkerheden for
efterlønnen øges som følge af efterlønsbeviset samtidig med, at tilskyndelsen
til at fortsætte på arbejdsmarkedet øges. Som følge af regelændringerne vil
62-årsalderen formentligt fremover være et omdrejningspunkt for tidlig
tilbagetrækning. Med de hidtidige regler trækker langt de fleste - knap 60 pct.
af efterlønsmodtagerne - sig tilbage allerede ved 60 årsalderen.
Effekten af den nye efterløn
AKF og Økonomiministeriet 5 har i samarbejde tilpasset en tidligere
undersøgelse udført af AKF af overgangen til efterløn således, at den kan
5 Tilpasningen er sket på foranledning af og er delvist finansieret af Økonomiministeriet.
Tilpasningen og resultaterne er nærmere beskrevet i Hvordan påvirker efterlønsreformen de
ældres tilbagetrækningsalder, Danø, Ejrnæs og Husted 1999 (endnu ikke publiceret).
126