Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

dighedsrisiko end de studerende med lave karakterer. For de studerende, der gerne vil have
en ph.d. eller vil have ansættelse i helt specifikt efterspurgte virksomheder, synes der stadig
at være grund til at have fokus på høje karakterer. Dog må det understreges, at fokus alene
på karakterer ikke fremstår som en god strategi, uanset hvilken type beskæftigelse, man
efterfølgende vil søge. Betydningen af relevant studiejob hænger sandsynligvis også sammen
med skabelse af relevante netværk.
• I kapitel 4 redegøres der for de studerendes brug og vurdering af uddannelsesinstitutionernes
karriereforberedende tilbud. Overordnet set er der større tilfredshed med de tilbud,
der er mere individuelt tilpassede, mens der er mindre tilfredshed med de tilbud, der skal
favne meget bredt. De studerende efterspørger generelt set vejledning, der kommer tidligt
på uddannelsen, så de har mulighed for at tilpasse deres profil, og de efterspørger vejledning
fra de nære studiemiljøer, så rådgivningen kan gøres specifik.
• Kapitel 5 viser, at fokus på karriereforberedende tilbud ikke har forplantet sig ned på
alle uddannelsesretninger. Ifølge de studerende og dimittenderne fokuseres der mange steder
fortsat i høj grad på kompetencer, der er relevante, hvis de studerende vil have – og er
heldige nok til at få – en forskerkarriere. Men der fokuseres ikke i tilstrækkelig grad på at
gøre kandidaterne mere anvendelige til et bredere arbejdsmarked. Mange kandidatstuderende
og dimittender efterspørger mere fokus på karriereforberedelse og karrieremuligheder,
og mere kommunikation – både før studiestart, så man ved, hvad man er på vej til at
uddanne sig til, og undervejs i studiet, så man har mulighed for at tilpasse sin uddannelse
efter beskæftigelsesønsker.
• I kapitel 6 ser vi mere specifikt på de forskellige kulturer på uddannelsesretningerne.
Det er tydeligt, at kulturen på uddannelsesstederne er med til at præge de studerendes arbejdsmarkedsstrategi
eller mange på samme. Nogle steder, såsom på biologi og ingeniørfagene,
ses der en efterspørgsel efter et mere praksisorienteret fokus. Arkitekterne efterspørger
et bredere arbejdsmarkedsperspektiv. På humaniora har vi især fokus på skismaet mellem
de ”klassiske” studerende, som alene vil læse for fagets skyld, og så de ”nye” studerende,
der vil have mere fokus på, hvordan faget bruges i en større sammenhæng med arbejdslivet.
Tilsyneladende er der på mange uddannelsessteder en læringsstrategi, der primært
tilgodeser de klassiske studerende. For cand.merc.’erne og statskundskaberne ser det til
gengæld ud til, at kulturen generelt fordrer en arbejdsmarkedsrettet strategi.
• Kapitel 7 handler om den økonomiske krises indvirkning på de studerende og dimittendernes
jobsøgning. Der er ikke noget, der tyder på, at de studerende og dimittenderne
mærkbart har ændret deres jobsøgningsadfærd i lyset af krisen. Generelt set søges der bredt
i forhold til branche og sektor både før og under krisen, og den geografiske søgning har
heller ikke rykket sig, sandsynligvis fordi krisen er global.
8