Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Danmark. Jeg har også overvejet en ph.d., men hver gang jeg nærmer mig er jeg kommet
frem til, at det vil jeg ikke, for jeg ville ikke kunne dedikere mig 100 pct. til det, for jeg
ville altid have i baghovedet, at der er noget, jeg hellere vil.” (Ivan, ingeniørdimittend,
AAU)
Hvis man gerne vil bruge sin uddannelse i en praktisk sammenhæng efter endt kandidatuddannelse,
får mange ingeniører den udfordring, at mulighederne er stærkt begrænsede, især
i provinsen, men også i København. Uddannelsen peger i en forskningsretning, og mulighederne
for at blive forsker er ganske betydelige, men dem, der ikke vil have en forskerkarriere,
men derimod en karriere i det private erhvervsliv, vil opleve store udfordringer. Især
fordi kulturen ikke fordrer en adfærd, hvor de studerende fokuserer på en arbejdsmarkedsstrategi:
”Fokus var i hvert fald ikke på job, for vi havde fået at vide, at vi kunne vælge og vrage,
når vi blev færdige. Så derfor laver man det, man allerhelst vil. Havde man haft lidt mere
opmærksom på, at det kunne blive svært, så havde man nok tænkt mere over specialeemnet
i hvert fald. Jeg lavede ren grundforskning - min uddannelse er i det hele taget nok en
forskeruddannelse.” (Ivan, ingeniørdimittend, AAU)
Fordi kulturens hovedstrømning typisk fører mange ingeniører mod forskningsverdenen,
minder de meget om biologerne og om humanisterne. Væsensforskellen er bare, hvor nemt
det er for ingeniørerne at få en ph.d.:
”Der er en del, der gerne vil ud i erhvervslivet, men som bliver ph.d.’er i desperation, fordi
det er bedre end at være ledig. Det er enten dagpenge og lave ingenting eller blive
forskningsassistent og så tage en ph.d.” (Ian, ingeniørdimittend, DTU)
Selvom det mest optimale er at komme til at beskæftige sig med det, man ønsker, er det jo
ikke dårligt for ingeniørerne, at der bliver kastet så mange ph.d.’er efter dem, at de kan bruge
tre år med forskning som et alternativ til ledighed. Dog må man konstatere lidt af en
skævvridning i forhold til humanisterne og andre på de tørre områder, der sandsynligvis vil
have svært ved at genkende billedet.
6.5 Det kunstneriske univers
Arkitekternes kultur og virkelighed er igen helt anderledes. Det er en del af kulturen på
arkitektskolerne, at de studerende er på skolen virkelig meget, faktisk i en sådan grad, at det
for nogle studerende er meget svært at få tid til andre ting, såsom et fagligt relevant studiejob.
Det mest almindelige er, at man først søger job, når portfolien er komplet, dvs. når
107