Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

110
”Jeg kunne godt tænke mig flere praksis-nære fag, mindre teori - selvfølgelig er en
universitetsuddannelse teoretisk, men alting med måde, især med et studium som vores, der
vil det ikke gøre noget at have flere værktøjsfag.” (Stephan, statskundskabsstuderende,
SDU)
Men arbejdsgiveren kender cand.scient.pol.-uddannelsen. De ved, hvad de får, og de ved at
de studerende, der kommer ind på statskundskab, har høje karaktergennemsnit fra gymnasietiden.
Der er simpelthen tale om et brand, som arbejdsgiverne – særligt i centraladministrationen
– efterspørger:
”De værner så meget om brandet cand.scient.pol., at de bare bliver ved med at gentage de
samme fag. Det skal åbenbart gerne være sådan, at vores kommende afdelingschef kan
genkende vores studium, fordi han selv havde fuldstændig de samme fag.” (Sandra,
statskundskabsstuderende, KU)
De kan markedsføre sig selv på deres titel, fordi den giver mening for arbejdsgiverne, og
udbuddet er stort for statskundskaberne, fordi fagene synes at matche arbejdsopgaverne i
centraladministrationen og kommunerne. Det giver også flere udbud af studiejob og det
øger igen kendskabet til statskundskaberne. De har nogle konkrete fag, der bliver
efterspurgt og arbejdsgiverne har derudover øjensynligt en formodning om, at det er nogle
særligt dygtige kandidater, der kommer fra statskundskab, fordi adgangskriterierne er høje.
Og det er noget, der giver selvtillid:
”Jeg tror, at grunden til, at vi – berettiget eller uberettigt - har så meget tiltro til vores egne
evner er fordi, der er en kultur på statskundskab, hvor vi bliver klappet på skulderen og
får at vide, at vi er cremen af den danske ungdom.” (Sebastian, statskundskabsstuderende,
KU)
Der kan godt argumenteres for, at den form for selvtillid også smitter af på de reelle muligheder
for at komme hurtigt i arbejde. Det giver et godt udgangspunkt at føle sig eftertragtet.
Det overvældende flertal af de interviewede dimittender og kandidatstuderende er fortsat
glade for deres uddannelsesvalg, også selvom det for mange er svært at komme ind på
arbejdsmarkedet. Men kulturen på uddannelsesstederne skal kunne rumme alle deres studerende,
og ikke bare dem, de er vant til. Og mange efterlyser kulturændringer på uddannelsesstederne,
så der bliver mere fokus på, hvilke kompetencer, man er ved at tillære sig,
hvordan man bedst sætter dem i spil, og hvor man eventuelt skal justere sin uddannelsesprofil
og sin adfærd for at få den karriere, man ønsker sig. Det betyder ikke, at alle studerende
og kulturer skal være ens. Det er muligt at tage ved lære af andre kulturer, uden at
adoptere den kultur som sin egen. På den måde påvirker de studerende lige så meget kultu-