Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

det, man lærer på skolerne, og det man rent faktisk skal kunne, når man får et job på en
tegnestue. Det virker derfor som om, at kulturen på arkitektskolerne, i lighed med flere
kulturer på universiteterne, lever for isoleret i forhold til den verden, deres studerende skal
ud og møde. Arkitekterne benytter sig meget af praktik og snuser på den måde også til arbejdsmarkedet,
men praktikken synes ikke at flytte fokus fra tegnestuerne. Fokus på faget
er godt, men hvis det ikke er anvendeligt på arbejdsmarkedet, så skaber det frustrationer
for de nyuddannede – og markante overgangsproblemer mellem studium og job.
6.6 Statskundskab
Kandidater fra statskundskab/forvaltning står i den særlige situation, at de i øjeblikket har
den laveste ledighedsrisiko blandt de 12 udvalgte studieretninger i undersøgelsen. Hvad er
det, der gør, at kandidater fra statskundskab er så relativt efterspurgte på arbejdsmarkedet?
Noget tyder på, at det ikke alene er uddannelsens indhold, men også kulturen på uddannelsesinstitutionerne,
der er en medvirkende faktor. Flere studerende kommer i hvert fald ind
på, at kulturen bidrager til, at man på statskundskab har en adfærd, der gavner i forhold til
at få det første job:
”På statskundskab er det en del af kulturen, at man skal have et godt studiejob, og så
kan det godt være, at man skal gøre mindre ud af studiet, for studiejobbet er vigtigere. Det
er virkelig en intens og målrettet diskurs på statskundskab.” (Sandra, statskundskabsstuderende,
KU)
Der bliver ifølge de studerende opfordret til, at man tager fagligt relevant studiejob i en
sådan grad, at man opprioriterer det, også i det tilfælde, at det koster noget i forhold til studiet.
Her er der tale om, at man får ”skulderklappene” på baggrund af det studierelevante
arbejde og ikke i så høj grad på de gode karakterer. Det er et incitament til at forfølge en
arbejdsmarkedsstrategi.
Derudover er der naturligvis andre faktorer, der gør sig gældende for statskundskaberne.
Deres fag er tydeligvis relevante for arbejdsmarkedet, men ifølge nogle studerende er fagene
faktisk ikke møntet så meget på arbejdslivet, som de med fordel kunne være:
”Den metode, man bliver trukket igennem, er ikke beregnet til, at man skal anvende den i
praksis, fx i et dagligdags driftsarbejde i et ministerium eller som konsulent. Det er
beregnet til, at man skal udføre noget relativt avancerede studier som forsker, som jeg ser
det. I den forstand er man håndværksmæssigt ikke særligt godt rustet til andre job end at
være forsker.” (Søren, statskundskabsstuderende, KU)
109