Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Realiteten er, at hvis man gerne vil være gymnasielærer, så er det for humanisterne nødvendigt
at være klar over det allerede på andet år af sit studium, hvor man kan vælge sidefag.
Ellers kræver det, at man efteruddanner sig, men det kan man ikke gøre som ledig på dagpenge.
Det vil i så fald kræve, at man fandt et andet job først, for derefter at opkvalificere
sig i sin fritid. For andre faggrupper er det mindst lige så vigtigt at vide tidligt, at man godt
kunne tænke sig at undervise, ellers vil de typisk stå med ét stort fag, som ikke passer direkte
til et gymnasiefag, og som derfor er svært at sælge til gymnasieskolerne. Og handelsskolerne
kræver erhvervserfaring af deres undervisere. Derfor kan nyuddannede cand.merc.’ere
ikke orientere sig i den retning.
Sidst, men ikke mindst, så er konkurrencen benhård for at blive gymnasielærer, selvom
man står i den heldige situation, at man har to gymnasiefag på sit eksamensbevis.
”Det overraskende for mig var virkelig at finde ud af, hvor absurd mange, der søger
gymnasielærerstillingerne. Hvad er der - 400 pædagogikumstilliner om året, på alle landets
gymnasier, på alle fagkombinationer? Og der er vel ca. 200 ansøgere pr. stilling - det var
jeg overrasket over. Man kan ikke tage det som en sidste udvej.” (Hector,
historiedimittend, SDU)
Der er rigtig mange om buddet, og det gælder om at køre sig selv i stilling tidligt til gymnasieverdenen,
hvis det er den vej, man vil gå. Det er for sent at finde ud af, når man har afleveret
speciale.
7.3 Geografisk bredde
En anden strategi, når man får afslag på afslag på ansøgningerne, er at udvide jobsøgningen
til også at omfatte andre landsdele og udlandet. Figuren nedenfor viser dog, at der ikke kan
måles en nævneværdig forskel i den geografiske jobsøgningsbredde:
121