Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

”Det kan godt blive svært at ændre kulturen herude. Og får man ikke den kulturændring,
så vil alle nye kandidater få samme overraskelse, som vi har fået.” (Helle, historiedimittend,
SDU)
De er dog klar over, at det bliver vanskeligt, fordi underviserne også skal være med på ideen.
Men kulturen bliver også båret af andre studerende, og her vil deres ønsker som sagt
også være i modstrid med ønskerne hos den mere ”klassiske” humaniorastuderende, der
lægger vægt på, at universitetsuddannelsen primært skal være et led i den personlige dannelse
uden udefrakommende indflydelse:
”Jeg er synes ikke, at de skal blande sig for meget. Men det er jo en større diskussion om,
hvad universitetets rolle er. Man kan tage det helt op på dannelsesdiskussionsniveau: Hvad
er humanioras opgave? Det er at videregive viden, det er ikke at producere job.Jeg læste
dansk, fordi jeg er litteraturnørd, og det skulle jeg bore fuldstændig ned i, og det har jeg
fokuseret på og fået noget ud af i de fem år, jeg har læst. Og så kan man begynde på alt det
andet bagefter. Det er også forskelligt fra fakultet til fakultet, hvad dets opgave skal være.
Folk, der læser jura e.l., det er klart, at de skal ud i den "virkelige verden", som man
kalder det af en eller anden grund. De skal selvfølgelig have noget helt konkret
karrierevejledning, men folk, der vælger at læse humaniora, de gør det af andre grunde, går
jeg ud fra, når man starter på første år - det er af personlige grunde. Bare fordi der er en
krise nu, så skal man til at omdefinere universitetets opgave. Det er ret snævert, synes jeg.
Hvis man vælger at læse humaniora, så har man sine egne bevæggrunde for det, og så må
man selv følge med, hvis man alligevel ikke vil være forsker.” (Daniel, danskdimittend,
AU)
”Jeg søgte bare ind på nordisk, fordi jeg gerne ville skrive og jeg skrev digte. Jeg har hele
tiden været i tvivl om, hvad jeg vil, og det er jeg stadigvæk. Om de på universitetet kunne
have hjulpet mig med at blive mere afklaret? Nej, det kunne de ikke. Og det ville jeg slet
ikke have været interesseret i - jeg har jo ikke valgt at gå på seminaret. Jeg ville have haft
meget svært ved, hvis de skulle have blandet sig for meget i det. Den selvstændighed, der
ligger i universitetsregiet, den har jeg sat meget højt. Den skal man virkelig værne om - der
skal ikke for meget ind over - så må man gå på seminaret.” (Diana, danskdimittend,
AU)
Opfattelsen af, at humanioras opgave er videregivelse af viden og ikke at skabe job, passer
glimrende til dengang universiteterne var en uddannelse for de få. Engang skulle der kun
uddannes nok kandidater til at holde forskningen i gang.
101