Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

I dette kapitel vil vi fokusere på de faktorer, der indgår i en arbejdsmarkedsstrategi. I regressionsanalysen kan vi konstatere, at den optimale adfærd i en god arbejdsmarkedsstrategi er at have et relevant studiejob i studietiden og påbegynde sin jobsøgning tidligt. Men der er barrierer, der kommer i vejen, også for studerende, der er blevet opmærksomme på – enten ved egen hjælp eller ved rådgivning udefra – at relevant studiejob og tidlig jobsøgning er den bedste adfærd ud fra en arbejdsmarkedsstrategi. Derudover er der faktorer, såsom netværksdannelse, der påvirker arbejdsmarkedsstrategien i positiv retning, men som ikke har betydning for studiestrategien og derfor kan være vanskelige for nogle studerende at prioritere. 2.1 Barrierer for tidlig jobsøgning Tidlig jobsøgning er godt for at mindske ledighedsriskoen. Men hvad kunne årsagerne være til, at ikke alle begynder at søge job inden specialet er afleveret? Figur 2.1: I hvilken grad vurderer du, at følgende rammer og krav på din uddannelse har været/vil værre en barriere for samtidig at påbegynde jobsøgning? N: 3051. Analysen omfatter alle studerende og dimittender i spørgeskemaundersøgelsen (1.444 beskæftigede dimittender, 822 ledige dimittender og 785 kandidatstuderende). Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at følgende rammer og krav på din overbygningsuddannelse har været/vil værre en barriere for samtidig at påbegynde jobsøgning?”. Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010. 40 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 10% 12% 58% 43% 85% 82% 38% I høj grad eller i nogen grad I mindre grad eller slet ikke Fremmødekrav/mange undervisningstimer Manglende fleksibilitet i afviklingen af kandidatfag Arbejdsbyrde i forbindelse med specialeskrivning Tidsfrist for specialeaflevering 51%
Arbejdsbyrde i forbindelse med speciale og tidsfrist for speciale 3 kan uden de store problemer slås sammen til én kategori, der omhandler specialeskrivningen. Og det er uden sammenligning specialeskrivningen, der ud af disse valgmuligheder bliver betegnet som den væsentligste barriere for tidlig jobsøgning. Men det er ikke kun i surveyen, at kombinationen af speciale og jobsøgning bliver problematiseret. I interviewene er specialestuderende og dimittender slående enige: Det er svært at søge job, mens man skriver speciale. 2.1.1 Specialeskrivning og jobsøgning samtidig? ”Jeg har utrolig dårlig samvittighed over, at jeg ikke har overskud til at søge nu. Jeg har fem uger tilbage, og jeg får ikke søgt noget, for jeg synes ikke, jeg kan tage mig tiden. Både fysisk og mentalt bruger jeg alle mine kræfter på specialet lige nu. Og hvis jeg rent faktisk satte mig ned og skrev ansøgninger, så ville jeg også have dårlig samvittighed over, at jeg ikke skrev på mit speciale. Det er Catch-22.” (Helen, historiestuderende, KU) ”Jeg stoppede faktisk mit studiejob til sidst, fordi vi havde så travlt med specialet.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS) Jobsøgning under specialeskrivningen er en Catch-22 for rigtig mange studerende. Mange studerende vil gerne prioritere det, for jobsøgning tager lang tid, særligt i svære tider, hvor konkurrencen er stor. Man skal lave sit forarbejde ordentligt og man skal være omhyggelig med ansøgningen, hvis man skal håbe på at kunne konkurrere med alle de andre ansøgere. Men hvis man samtidig gerne vil gøre det godt i sit speciale, og ikke har lyst til at møde specialekontraktens konsekvenser, så er det en væsentlig beslutning at tage dage ud af specialekalenderen for at søge job. Men det er fremtiden, det gælder. Hvorfor betyder jobsøgningen ikke mere for de studerende end specialet? For det første, så er der regulært tale om, at specialet er en helt ny disciplin. Der er stor forskel på opgaver på 20-30 sider og så et speciale på omkring 100 sider. Man har aldrig prøvet noget, der ligner, og det gør nogle bekymrede for, om de er i stand til at klare det, og andre nervøse for, om de er i stand til at klare det godt. Derfor vil man naturligt lægge en ekstra indsats i specialeskrivningen. Og har man drømme om en forskerkarriere eller har man forventninger om, at karaktererne er betydningsfulde for en kommende ansættelse, så vil man bestræbe sig ekstra ihærdigt på at klare specialet godt. Det er en naturlig antagelse, 3 Arkitekterne skriver ikke speciale, men tager i stedet for afgang. For overskuelighedens skyld bliver begge ting i teksten dog kaldt specialeskrivning, selvom vi altså også omfatter arkitekternes afgangsprojekt. 41
Page 1 and 2: Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4: Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6: 3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8: essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10: Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12: • I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14: Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16: står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18: Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19: Universiteterne oplever stadig fler
Page 23 and 24: Velvidende om alle disse begrænsni
Page 25 and 26: Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28: 1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29 and 30: Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 31 and 32: undtagelse af film- og medievidensk
Page 33 and 34: En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36: En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38: 1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40: Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41: Den bedste adfærd for at komme hur
Page 45 and 46: en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48: hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50: ”På statskundskab er det en del
Page 51 and 52: Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 53 and 54: Figur 2.4: Afgørende faktorer for
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70: Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74: tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76: Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78: Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80: Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81 and 82: ”Hvis man bruger mentorordningen
Page 83 and 84: til en karrieremesse med forventnin
Page 85 and 86: Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88: deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90: ”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92: åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94:
dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96:
Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98:
deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101:
6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103:
For den gruppe, der modsætter sig
Page 104 and 105:
102 ”I det nordeuropæiske system
Page 106 and 107:
Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109:
106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111:
afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113:
110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114:
Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118:
Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120:
7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122:
er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124:
Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126:
søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128:
Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130:
”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133:
flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135:
et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137:
Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139:
136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140:
Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144:
- heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146:
At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148:
Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150:
i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152:
i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154:
Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?