Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Sammenfatning
Undersøgelsens baggrund og formål
Initiativet til undersøgelsen blev taget, da der i begyndelsen af 2008 efter flere års højkonjunktur
stadig kunne identificeres en relativt høj ledighed blandt dimittender. Det blev bl.a.
påpeget fra flere sider, at når sommerdimittenderne fra 2007 havde en ledighed på ca. 10
pct. et halvt år efter dimission, tydede det på, at overgangen fra uddannelse til første job
burde kunne optimeres. Den oprindelige interesse fra AC og Beskæftigelsesministeriet tog
afsæt i det naturlige spørgsmål i højkonjunkturens sidste periode, foråret 2008: ”Hvorfor er
der stadig så mange nyuddannede, som vedvarende – og i alt for lang tid – bliver arbejdsløse,
selv under en pæn højkonjunktur?”.
Mens undersøgelsen blev tilrettelagt, ændrede virkeligheden sig radikalt. Danmark gik direkte
fra arbejdskraftmangel i starten af 2008 til stagnation og markant fald i arbejdskraftefterspørgslen
efter akademikere i efteråret 2008 og i 2009. Krisen, og den markant stigende
arbejdsløshed til følge, som for alvor ramte Danmark og dimittendernes arbejdsmarked i
2009, indebar, at undersøgelsens analysespørgsmål blev flere og bredere end det oprindelige
udgangspunkt. At undersøgelsens bagtæppe er farvet af både de gode og dårlige tider har
derfor gjort, at vi har fanget nogle mere strukturelle og blivende problemer i sammenhængen
mellem uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet. Undersøgelsens gennemgående interessefelt
er, om det ikke er muligt at nedbringe den til enhver tid værende dimittendledighed
ved at forbedre sammenhængen mellem studieliv og arbejdsliv for de ca. 13.000 nyuddannede
akademikere, der hvert år skal finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Hvorfor er det så vigtigt, at netop denne gruppe kommer i arbejde og får en god start på
arbejdslivet? Det er det fordi alternativet – langvarig ledighed, tab af selvtillid og kvalifikationer
og gøgeungeeffekter på det ufaglærte arbejdsmarked - er et tragisk talentspild på alle
planer. En række nye undersøgelser har her i 2010 dokumenteret, at antallet af højtuddannede
er en af de væsentligste drivkræfter bag virksomheder med høj vækst. Med andre ord
er manglende brug af flere tusinde højtuddannede et samfundsøkonomisk ressourcespild,
som Danmark ganske simpelt ikke har råd til.
Undersøgelsens overordnede spørgsmål har derfor været:
• Hvordan forbereder de studerende sig til arbejdslivet under deres studietid og er
der forbedringsmuligheder?
• Bidrager universitetsmiljøerne tilstrækkeligt til at give de studerende blik for studiernes
anvendelsesmuligheder på det efterfølgende arbejdsmarked?
• Fordrer systemet en hurtig overgang til beskæftigelse efter endt dimission?
Faren ved dette brede perspektiv er dog risikoen for, at meget få interesserer sig for hele
undersøgelsens spændvidde, netop fordi der i de politisk/administrative systemer er tilbøjelighed
til søjletænkning i adresseringen af komplekse problemer. Med andre ord kunne inte-
4