Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Der er dog et forholdsvis stort forbehold, som vi også må overveje, når vi kigger på faktoren
for, om man har valgt uddannelse ud fra efterfølgende beskæftigelsesmuligheder eller
ej: Der kan ligge en vis mængde snusfornuftig bagklogskab gemt i svaret. Der er ikke mange,
der vil påstå, at de valgte deres arkitektstudium pga. de gode efterfølgende jobmuligheder.
Ligeledes med de humanistiske fag – der er ikke mange, der har levet under den illusion,
at man skulle vælge at læse et humanistisk fag alene fordi det giver gode jobmuligheder.
Hvis vi inddrager resultaterne fra fokusgruppeinterviewene, så svarer næsten samtlige interviewede,
at de har ladet interessen styre deres studievalg. Der er så enkelte outsidere: Et par
stykker har valgt at læse statskundskab i stedet for historie, fordi der var bedre jobmuligheder
der, og et par stykker vægtede mulighederne for at tjene gode penge bagefter meget
højt. Men for langt de fleste gælder det, at man har valgt efter, hvad man har interesse for
og hvad man er god til. Det giver god mening, da fem år kan føles som lang tid, hvis man
ikke interesserer sig for det, man uddanner sig i, og der findes vel næppe en bedre motivationsfaktor
for at klare sin uddannelse godt, end at have valgt et studium, man er dygtig til.
Når det så er sagt, så er der mange, der har et bredt interessefelt, og som måske ville have
haft mere ud af at have læst noget mere arbejdsmarkedsrettet end det, de har valgt. Nogle
har måske ikke ladet gode beskæftigelsesmuligheder styre deres uddannelsesvalg, men havde
måske en forestilling om, at en hvilken som helst akademisk uddannelse ville være et
godt springbræt ind på arbejdsmarkedet. Det kan de jo i princippet have ret i, men de har
måske ikke kunnet se nuancerne mellem de enkelte uddannelser; fx at det vil være et sikrere
bud at vælge statskundskab frem for historie, hvis det ikke kun er kernefaget historie, man
interesserer sig for, men generelle samfundsforhold. Man skal dog ikke glemme, at de enkelte
universitetsuddannelser har forskellige adgangskrav, som betyder, at der for mange
studenter ikke er frit valg på alle hylder, når de skal vælge, hvilken uddannelse de vil begynde
på.
Så længe man ved, hvad man går ind til, så har man også et bedre beslutningsgrundlag. Det
handler om ærlig kommunikation, som vi vil vende tilbage til i efterfølgende kapitler.
67