Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

Det giver nok meget god mening, når det drejer sig om ren jobsøgning (på trods af flere, der siger, at de ville have haft godt af at se nærmere på jobopslag tidligt i deres studium). Men for de arrangementer, der forsøger at samle alt arbejdsmarkedsrettet og karriererettet information i ét kursus, som man på mange måder prøver på i Næsten-kandidat-kurser, vil der være informationer, der rent timingmæssigt ikke giver mening. Informationer vil have mindre relevans, hvis man ikke har tid til at rette op. Lidt i tråd med at få at vide på sidste semester, at et relevant studiejob mindsker ledighedsrisikoen. Godt råd, dårligt tidspunkt at få råddet på. Det er den form for kritik, der overvejende bliver rettet mod jobsøgningskurser og kompetenceafklaring. 4.2.3 Karrieremesse Karrieremesserne er meget velbesøgte, men de besøgende vurderer ikke umiddelbart, at de får det store udbytte ud af dem. Den absolut væsentligste årsag til den lave bedømmelse ligger umiddelbart ligefor, hvis man skal tage interviewdeltagernes forklaring for pålydende: Virksomhederne bruger i øjeblikket ikke karrieremesserne til rekruttering, men derimod til branding. 80 ”Vi kan også se forskellen lige nu på karrieremesserne. Der er stor forskel på, hvordan virksomhederne agerer i dag i forhold til tidligere. Nu læner de sig tilbage og siger, at de egentlig kun er der for employer-branding.” (Cecilie, stud.merc, CBS) Opfattelsen af karrieremesserne som avancerede reklamesøjler for virksomhederne er meget udbredt hos kandidatstuderende og dimittender fra alle studieretninger, lige fra cand.merc.’erne over statskundskaberne til ingeniørerne. Og det virker meget sandsynligt, at virksomhederne, der for de flestes vedkommende i øjeblikket ikke har brug for ny arbejdskraft, mere er på karrieremesserne for at gøre reklame, og ikke for at rekruttere. For nogle enkelte grupper, såsom stærkstrømsingeniører, ser det ud til, at der fortsat kan være konkret udbytte ved at gå til karrieremesserne også i den nuværende økonomiske situation: ”De første par år synes jeg, at jeg fik noget ud af det, for der var virksomhederne rent faktisk ude for at fange medarbejdere. I år var der ingen, udover stærkstrømsvirksomhederne, der råber og skriger på folk, så var der ingen, der havde noget at tilbyde.” (Ib, ingeniørdimittend, DTU) Men hvis man tilhører en uddannelsesgruppe, der er blevet ramt af konjunkturerne, er nytteværdien af karrieremesserne sværere at gennemskue, i hvert fald hvis forventningen hos de studerende er, at virksomhedernes formål med at være der er at rekruttere. Går man ind
til en karrieremesse med forventningen om at gå derfra med en samtalebookning eller ligefrem med et job på hånden, vil man i mange tilfælde blive skuffet. Går man derimod til karrieremesse, fordi man gerne vil inspireres, så kan man være heldig at støde på virksomheder, der gerne vil gøre opmærksom på de muligheder, man kan have hos dem. Desværre er der mange fra mindre kendte eller brugte uddannelsesretninger, der typisk vil føle, at det er opad bakke at sælge sig selv: ”Jeg var på en karrieremesse, men der er ingen, der kender oplevelsesøkonomi. Og det bliver lidt trættende at skulle gå fra stand til stand og forklare, i stedet for at universitetet siger, at de har lavet en ny uddannelse, og de studerende fra den kan sådan og sådan.” (Camilla, cand.mag. i oplevelsesøkonomi, AU) Karrieremesserne har svært ved at favne alle uddannelsesretninger og de repræsenterede virksomheder vil nok være tilbøjelige til at bruge tiden på de studerende, der har en studieretning, som er genkendelig: ”Jeg var til karrieremesse sidste år, og de eneste, som var vilde med mig, det var staten. Alle andre steder, anede ikke, hvad jeg kunne som statskundskaber” (Sandra, statskundskabsstuderende, KU) Citatet ovenfor kommer oven i købet fra statskundskabsstuderende. Det er som oftest endnu vanskeligere for de humanistiske uddannelsesretninger og de nyeste uddannelser, hvor genkendelsen fra arbejdsgiverne ofte helt udebliver. Gåpåmodet fra den enkelte studerende vil nok blive lidt tyndslidt efter de første 5-10 arbejdsgivere, der kigger uforstående på én. En anden løsning kunne måske være, som mikrobiologerne fra KU foreslår, nemlig at lave mindre, uddannelsesrettede karrieremesser: ”Messerne bliver meget brede. Det er klart en bedre mulighed med en mere specifik messe rettet mod vores fag.” (Benjamin, biologistuderende, KU) Der er i hvert fald under de nuværende konjunkturforhold et misforhold mellem brugen af karrieremesse som et karriereforberedende tilbud og så det udbytte, deltagerne oplever at få af tilbuddet. 81
Page 1 and 2:
Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4:
Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6:
3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8:
essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10:
Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12:
• I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14:
Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16:
står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18:
Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19:
Universiteterne oplever stadig fler
Page 23 and 24:
Velvidende om alle disse begrænsni
Page 25 and 26:
Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28:
1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29 and 30:
Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 31 and 32: undtagelse af film- og medievidensk
Page 33 and 34: En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36: En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38: 1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40: Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41 and 42: Den bedste adfærd for at komme hur
Page 43 and 44: Arbejdsbyrde i forbindelse med spec
Page 45 and 46: en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48: hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50: ”På statskundskab er det en del
Page 51 and 52: Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 53 and 54: Figur 2.4: Afgørende faktorer for
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70: Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74: tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76: Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78: Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80: Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81: ”Hvis man bruger mentorordningen
Page 85 and 86: Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88: deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90: ”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92: åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94: dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96: Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98: deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101: 6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103: For den gruppe, der modsætter sig
Page 104 and 105: 102 ”I det nordeuropæiske system
Page 106 and 107: Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109: 106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111: afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113: 110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114: Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118: Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120: 7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122: er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124: Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126: søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128: Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130: ”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133:
flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135:
et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137:
Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139:
136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140:
Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144:
- heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146:
At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148:
Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150:
i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152:
i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154:
Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?