Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

2.2.3 Hvornår er et studiejob relevant for ens uddannelse? Der er ikke nødvendigvis altid en klokkeklar adskillelse mellem studierelevant arbejde og ikke studierelevant arbejde. Særligt de steder, hvor udbuddet er relativt lille, tyr mange til studiejob, der måske næsten er relevante i håbet om at få i hvert fald lidt ud af det. Og nogle gange kan et ikke-relevant arbejde alligevel være interessant for en potentiel arbejdsgiver: 50 ”Jeg arbejdede i hjemmeplejen i seks år, og det har de været enormt interesserede i, når jeg har været til samtale. Det viser, at man er villig til at få jord under neglene og man er parat til at stå i nogle til tider vanskelige situationer. Folk spørger tit om jeg har fundet en død person – det synes de er vildt spændende. Så man kan godt have haft noget, der egentlig alligevel er relevant, selvom det ikke var i en eller anden fancy virksomhed.” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS) Der er dog ikke nogen tvivl om, at det kræver mere af den jobsøgende at forklare, hvorfor man alligevel har fået et stort udbytte af et studiejob, der ikke var studierelevant. Her er fortællingen om ens valg altafgørende – det er vigtigt, at man kan forklare udbyttet af et givent job, ja faktisk at et hvilket som helst valg, man har foretaget, hvis det ikke er oplagt for arbejdsgiveren. Men som regressionen viser, så er der gode grunde til at forsøge at overkomme de væsentlige barrierer for studierelevant arbejde, fordi det hjælper til at mindske ledighedsriskoen. Højst sandsynligt fordi det giver erfaring, det giver kendskab til arbejdsmarkedet, som er vigtigt, når man skal søge sit første kandidatjob, og så giver det kontakter. Netværksetableringen er højst sandsynligt en meget væsentlig faktor; problemet er, at det er vanskeligt at teste, hvor vigtig en faktor det er. 2.2.4 Netværk Netværk er vigtigt. Vi kan bare ikke teste i regressionsanalysen, hvor vigtigt netværk er, fordi vi ikke har en pålidelig indikator for, hvorvidt en dimittend har et netværk eller ej. Men vi kan nærme os betydningen af netværk fra andre vinkler. Figuren nedenfor viser, hvilke faktorer de beskæftigede dimittender anser som afgørende for at opnå deres første job:
Figur 2.4: Afgørende faktorer for opnåelse af det første job Jeg havde de rette specifikke faglige kvalifikationer Jeg havde de rette generelle akademiske kvalifikationer Jeg havde det rette branche- /virksomhedskendskab fra praktikophold/studiejob Jeg fik jobbet gennem netværk (fx de kendte mig i forvejen eller jeg blev anbefalet af andre i mit netværk) Jeg var villig til at gå på kompromis med indholdet af mit første job i forhold til mit 'ønskejob' N:1.444. Analysen er afgrænset til beskæftigede dimittender. Spørgsmål: ”Hvilke faktorer mener du var afgørende for, at du fik dit første job?". Det har været tilladt at angive flere faktorer end én. Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010. Her kan vi konstatere, at 39 pct. af de adspurgte vurderer netværk til at være en afgørende faktor for opnåelsen af deres første job. Derudover kan vi se, at 44 pct. vurderer, at det branche- eller virksomhedskendskab, de opnåede via enten studiejob eller praktik, var afgørende for deres første job. Betydningen af praktik vender vi tilbage til i kapitel 4, men vi kan i hvert fald konstatere vha. af ovenstående figur, at både netværk og kendskab til arbejdsmarkedet vurderes til at være vigtige faktorer for opnåelsen af det første job. For yderligere at nærme os netværkets betydning og sammenhæng med studiejob, har vi kigget nærmere på, hvilke netværk, der giver dimittenderne deres job: 11% 39% 44% 63% 69% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andel beskæftigede der angiver faktoren som afgørende 51
Page 1 and 2: Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4: Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6: 3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8: essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10: Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12: • I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14: Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16: står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18: Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19: Universiteterne oplever stadig fler
Page 23 and 24: Velvidende om alle disse begrænsni
Page 25 and 26: Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28: 1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29 and 30: Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 31 and 32: undtagelse af film- og medievidensk
Page 33 and 34: En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36: En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38: 1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40: Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41 and 42: Den bedste adfærd for at komme hur
Page 43 and 44: Arbejdsbyrde i forbindelse med spec
Page 45 and 46: en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48: hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50: ”På statskundskab er det en del
Page 51: Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70: Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74: tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76: Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78: Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80: Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81 and 82: ”Hvis man bruger mentorordningen
Page 83 and 84: til en karrieremesse med forventnin
Page 85 and 86: Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88: deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90: ”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92: åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94: dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96: Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98: deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101: 6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103:
For den gruppe, der modsætter sig
Page 104 and 105:
102 ”I det nordeuropæiske system
Page 106 and 107:
Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109:
106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111:
afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113:
110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114:
Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118:
Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120:
7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122:
er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124:
Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126:
søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128:
Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130:
”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133:
flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135:
et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137:
Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139:
136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140:
Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144:
- heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146:
At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148:
Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150:
i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152:
i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154:
Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?