Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Refleksioner og perspektiver
Forbedringsmuligheder og forhindringer for de studerende
Undersøgelsen viser, at der er to konkrete håndtag, som de studerende selv kan dreje på for
at optimere deres fremtidige beskæftigelsessituation: De kan tage et studierelevant arbejde
og de kan påbegynde deres jobsøgning tidligt. Det virker – statistisk set. Forhåbningen er
derfor, at noget af forklaringen på den strukturelle ledighed blandt dimittender kan findes
ved, at ikke alle studerende tager eller kan få studierelevant arbejde og en del venter med
deres jobsøgning, indtil de har afleveret deres speciale eller afgangsprojekt. Men for det
første, så kan vi se, at over halvdelen af den samlede population har haft studierelevant
arbejde og næsten to tredjedel påbegyndte deres jobsøgning inden dimission. Der er altså
tale om, at flertallet allerede følger disse råd. For det andet, så ligger der væsentlige barrierer
i vejen for, at alle studerende kan optimere deres beskæftigelsesmuligheder, enten gennem
relevant studiejob og tidlig jobsøgning, eller gennem øvrig arbejdsmarkedsrettet adfærd.
Der er håndgribelige barrierer de fleste steder i form af specialepres og manglende kendskab
til arbejdsmarkedet, og der er mere uhåndgribelige barrierer nogle steder i form af
studiemiljøers påvirkning af de studerende til at fokusere på alt andet end arbejdsmarkedet.
Uddannelsesinstitutionerne er blevet mere åbne i form af karrierevejledningstilbud, virksomhedssamarbejder,
praktikordninger etc. Det har gjort, at mange studiemiljøer har fået
bedre muligheder for at få deres studerende hurtigt og godt ud på arbejdsmarkedet.
Desværre tyder meget dog på, at nogle studiemiljøer har skabt deres egne elfenbenstårne,
hvor den traditionelle dagsorden om faglighed endnu ikke er blevet koblet til den nyere
dagsorden om anvendelighed på arbejdsmarkedet. Det går ud over de studerende, også
selvom de selv bærer en del af skylden. De studerende har krav på en bredt anvendelig uddannelse
og inspiration til arbejdslivet, men de skylder også sig selv at reflektere over studievalg
og karriereønsker. Kun i kombination med de studerendes egen ansvarstagen og
refleksion kan studiemiljøerne uddanne de bedste kandidater både i forhold til faglighed og
anvendelighed.
Studiemiljøerne skal ikke lefle for det omskiftelige arbejdsmarked, for gode kandidater kan
også påvirke efterspørgslen på arbejdsmarkedet, men de skal bestemt heller ikke ensidigt
klamre sig til en identitet og kultur, der efterlader de færdige kandidater i et tomrum, hvor
deres kompetencer ikke er efterspurgte og de derfor helt må opgive deres faglige identitet.
Der er nødt til at være en vekselvirkning mellem studium og arbejdsmarkedet, og den vekselvirkning
er studiemiljøerne i høj grad ansvarlige for. Meget tyder på, at den nødvendighed
for sjældent tages op som strategisk pejlemærke på de enkelte studier.
10