Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

”Der kommer ikke noget til én her. Jeg ved heller ikke, om der skal gøre det - vi er trods
alt voksne mennesker, som selv kan bestemme, hvad vi vil gøre.” (Filip, filosofidimittend,
AU)
Andre igen vil muligvis betragte obligatoriske kurser som problematiske, men er til gengæld
interesserede i at få lidt hjælp, vejledning og inspiration, uden at de mener, at de på den
måde mister identiteten som voksne mennesker:
”Det kunne være rart at få lidt hjælp, men vi er voksne mennesker efterhånden, og vi
burde kunne klare det selv.” (Birgitte, biologistuderende, SDU)
”Det er ikke fordi jeg mener, at man skal bæres igennem det hele, for vi er også voksne
mennesker, men jeg tror, at hvis CBS ønsker, at deres studerende bliver færdige til tiden og
går direkte i arbejde bagefter, så har de en stor opgave foran sig.” (Cecilie, stud.merc.,
CBS)
Der er absolut intet i vejen med at vægte selvstændighed meget højt, og det er forståeligt, at
nogle værdsætter den så højt, at de ikke bryder sig om tanken om obligatorisk vejledning.
Problemet opstår, når identiteten som et voksent menneske, der selv har truffet sit valg,
kolliderer med udfordringen om at navigere sikkert mod et efterfølgende job. Hvis et flertal
ønsker mere fokus på anvendelighed på arbejdsmarked og bedre redskaber til at sætte ord
på de opnåede kompetencer, så kan det være svært at forene med mindretallets ønske om
at være i fred og først tænke på karriere, når specialet er afleveret. Kun få har vel lyst til at
overveje deres fremtidige karriere hver gang, de åbner en bog. Og ikke alle synes at ønske
obligatoriske kurser. Men mange har indset, at det heller ikke er optimalt i forhold til en
arbejdsmarkedsstrategi at gå rundt med et ”destination unknown”-skilt i panden under hele
uddannelsen. Den erkendelse er ikke det samme som at læne sig tilbage og håbe på, at andre
klarer opgaven med at klargøre én til et fremtidigt job. Det er ikke det samme som ikke
at være voksen – det er et spørgsmål om, at disciplinen har ændret sig. For det har ikke
været på dagordenen at skulle tænke så langt frem i tiden på noget som helst andet tidspunkt
i uddannelsesforløbet. I folkeskolen og gymnasiet løser man opgaven foran sig efter
bedste evne, og det bedste resultat i et pågældende fag vil også efterfølgende give de bedste
muligheder. Men på universitetet er det grundlæggende anderledes – her er der i realiteten
tale om dobbeltkvalificering, hvor man efterfølgende bedømmes på en bred vifte af parametre,
hvoraf karakterer i fagene kun er en lille del. Og her er der altså nogle studerende,
der efterspørger en hjælpende hånd fra universiteterne, samtidig med, at de godt kan se, at
det havde været mere fornuftigt, at de selv tidligere havde haft tankerne vendt mod karrieredrømmene.
99