Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen – mødet med beskæftigelsessystemet
Kravet til "hurtigt i gang" møder de nyuddannede også en helt særlig variant af på den anden
side af "Berlin-muren" i beskæftigelsessystemet. Den nye virkelighed for de nyuddannede,
der ikke allerede har fået job, viser sig, når de første indkaldelser til fremmøde hos akasse
og jobcenter dukker op. Tendensen til indmeldelse i a-kasser allerede før studieafslutning
gør, at mødet med beskæftigelsessystemets forskellige ansigter kommer hurtigt. Og
netop disse møder opfattes som overraskende negative for store grupper af ledige nyuddannede.
Undersøgelsen indeholder således en kontant kritik af det etablerede beskæftigelsessystem.
De nyuddannede oplever det som ineffektivt, uempatisk og ufleksibelt i forhold til de udfordringer,
som de står overfor. Udsagnene fra dimittenderne hviler på en oplevelse af et
samlet system, som har den bærende tanke, at ledige nok ikke har den store interesse i at få
sig et job. Derfor skal det ikke være rart at være i systemet. Signaturen er derfor bureaukrati,
kontrol og sanktionsmuligheder. Der er ringe plads til tillid til den enkeltes egne veje til
det første job. Mulighederne for netværksskabelse og dokumentation af praktiske meritter
begrænses ofte på en – for den nyuddannede - meget regelbundet facon, og afvisningen af
fleksibilitet virker uforståelig. F.eks. i forhold til deltagelse i frivilligt arbejde, konkrete kurser
og deltagelse i kvalificerende kurser eller projekter. Endvidere er det betegnende, at de
nyuddannede ser systemet som et trehovedet monster (a-kasse, jobcenter og anden aktør),
hvor hvert hoved ikke snakker med de andre.
Dimittenderne fremhæver, at det burde ligge lige for at strømline samarbejdet mellem instanserne
i systemet; eller som minimum at opnå en bedre funktionsdifferentiering imellem
dem. Det nuværende system efterlader et indtryk af et stort ressourcespild, hvor flere instanser
er sat i verden til at gøre det samme i stedet for at supplere hinanden.
I vurderingen af disse udsagn er vi ikke blinde for, at der også kan være attitudeproblemer
hos de nyuddannede. Nogle skal måske vænne sig til, at der er direkte forbindelse mellem
rettigheder og pligter. Alligevel er det uomgængeligt at stille spørgsmålet, om det samlede
beskæftigelsessystem vil kunne forsvare et synspunkt, hvor man hævdede, at der samlet
betragtet leveres et ordentligt og professionelt syn på kunden. Dimittendernes overraskelse
over, at de tre dele af systemet arbejder uden synlig indbyrdes koordinering er værd at lægge
til grund for et samlet serviceeftersyn. Vel at mærke, hvis man ønsker at arbejde ud fra
en egentlig kundeorientering.
Den aktivering, de nyuddannede skal igennem burde gøres mere virksomhedsnær og individuel.
Reglerne tilsiger mest aktivering af en bestemt længde på et bestemt tidspunkt uden
særlige kvalitetskrav til indholdet af aktiveringsforløbet. Dimittenderne finder, at det er
med til at fastholde dem i klientgørelse, stigmatisering og passivitet.
15