Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Universiteterne oplever stadig flere krydspres fra det politiske og administrative system.
Med skiftende vægt udmeldes både ønsket om flere studerende og om mere fokus på kvaliteten
af uddannelserne. Samtidig betones, at enhedsudgifterne skal holdes nede, og at de
studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Endvidere straffes universiteterne
nu økonomisk for kandidatstuderende, der ønsker at fordybe sig i studiet ud over normeret
tid. Resultatet af at blive hevet i fra alle sider kan umiddelbart være at blive stående på
samme sted.
På den baggrund er der nu et klart behov for en samlet politisk refleksion over de modsatrettede
krav, der i dag stilles til universiteterne – uden at der er blevet stillet flere midler til
rådighed for at kunne imødekomme de høje forventninger til uddannelsernes høje, internationale
niveau. Der ønskes både eliteuddannelser og universitetsuddannelser for de mange,
men man fastholder en enhedsbetaling, der ligger markant under hvad det reelt koster universiteterne
at uddanne sine studerende.
Undersøgelsen kan samtidig ses som et vidnesbyrd på et – nu meget i øjenfaldende – sammenstød
af vidt forskellige kulturer hos hhv. de studerende og de videnskabelige medarbejdere,
som de møder og farves af gennem deres studieår. Med de data, som undersøgelsen
har bragt frem i lyset, må man desværre konstatere, at der kan være tale om et langt større
svigt overfor de kommende og nyuddannede akademikere, end man troede var tilfældet.
Men problemet med manglende forberedelse til det arbejdsmarked, der venter, er så sammensat
et problem, at der ikke ligger snuptagsløsninger og venter. Både de tidsmæssige
rammer, økonomien og uddannelsesstedernes selvforståelse spiller afgørende ind. Og også
de studerende selv kunne uden overdreven merbyrde skærpe deres fokus på, hvordan de
kan bruge deres erhvervede kvalifikationer i praksis. Men det kræver sparring, rollemodeller
og reel vekselvirkning allerede i studietiden.
Universiteterne har igennem de senere år oplevet en enestående succes i tiltrækningen af
uddannelsessøgende som andre videregående uddannelsesinstitutioner må misunde dem.
Men med den øgede studentervolumen er studentersammensætningen - på godt og ondt -
blevet mere heterogen. Både med hensyn til at kunne honorere studiets faglige krav, og
med hensyn til deres baggrund for at vælge den pågældende uddannelse og ikke mindst
med hensyn til bredden i deres efterfølgende beskæftigelse.
Denne undersøgelse bør derfor give anledning til følgende refleksion på landets universiteter:
Når man som uddannelsesinstitution nyder frugterne af øget studentervolumen, bør
man så ikke i højere grad påtage sig de nødvendige strategiske og faglige overvejelser om
sammenhængen mellem uddannelsesvolumen og uddannelseskvalitet, herunder den helt
afgørende udslusning af kandidaterne?
17