Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

94
vi kommer i job. De skal interessere sig for, hvad der sker med os. Deres job er ikke bare
at uddanne os, det er også at sørge for, at vi kommer i sving og vi kommer videre. Det
synes jeg, de er forpligtede til.” (Beth, biologistuderende, SDU)
Det kan godt være, at studiemiljøerne egentlig interesserer sig for, at alle deres kandidater
får et godt arbejdsliv og især en god start på arbejdslivet, men udover det skisma, som vi
allerede har været inde på, at forskerne underviser i eget billede, og derfor ikke har fokus
mange andre steder end på forskningsverdenen, så har uddannelsesinstitutionerne også
deres egen dagsorden, som ikke nødvendigvis er helt på linje med de studerendes ønsker og
behov: Færdiggørelse på normeret tid.
5.3 Normeret tid
”Der er virkelig sket et kulturskifte herude – det er blevet meget fy-fy ikke at blive færdig
på normeret tid.” (Henrik, historiedimittend, KU)
Ifølge mange kandidatstuderende og dimittender fra fokusgruppeinterviewene, er der sket
en kulturændring på uddannelsesstederne: Hvor der førhen var tradition for, at det ikke var
usædvanligt at forlænge sit studium, og især bruge længere tid på sit speciale, er det ikke
længere ”god tone” at være rigtig lang tid om sit studium – eller som citatet siger ovenfor:
Det er blevet ”meget fy-fy” ikke at blive færdig på normeret tid.
Det er de interviewedes opfattelse, at der er sket en kulturændring. Incitamentstrukturen i
universiteternes finansiering gør, at det virker meget sandsynligt, at uddannelsesstederne
vha. forskellige virkemidler bidrager til, at de studerende bliver færdige inden for normeret
tid. Universiteterne får en økonomisk gevinst – en færdiggørelsesbonus – når en studerende
har færdiggjort sin bacheloruddannelse på normeret tid plus et år og sin kandidatuddannelse
på normeret tid. Det er implementeret for at uddannelsesinstitutionerne får incitament
til at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Universiteterne er
pålagt at lave specialekontrakter med de studerende, hvor langt de fleste studerende nu har
et halvt år til specialeskrivningen.
Der ligger altså et økonomisk incitament for universiteterne i, at deres studerende kommer
hurtigt igennem studierne, et incitament som er direkte foranlediget af et politisk ønske om
at få de studerende hurtigst muligt igennem hele deres uddannelsesforløb, og som udmønter
sig i konkrete initiativer såsom specialekontrakter og hurtigere reeksamen. Men som vi
kunne se i regressionsanalysen, er der ikke noget, der tyder på, at de studerende mindsker