Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

Figur 1.3: Tidspunkt for dimittendernes første jobsøgning opdelt på uddannelsesretning 28 Arkitekt Filosofi/idéhistorie Biologi Historie Civilingeniør Dansk Psykologi Film- og medievidenskab Bibliotekar Statskundskab/Forvaltning Cand.merc. Total 5% 9% 12% 7% 7% 6% 10% 9% 8% 9% 9% 11% 11% 14% 13% 15% 15% 15% 15% 14% 17% 15% 14% 16% 16% 19% 21% 23% 26% 25% 24% 27% 27% 26% 29% 39% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 41% 45% 46% 49% 48% 49% 51% 53% 57% Senere end den første måned efter afslutning af studiet Inden for den første måned efter afslutning af studiet Samtidig med afslutning af studiet Inden afslutning af studiet N:1.901. Analysen er afgrænset til de 788 ledige dimittender og 1.113 beskæftigede dimittender, der har søgt job. De resterende dimittender i undersøgelsen har opnået job uden at ansøge eller har endnu ikke påbegyndt deres jobsøgning. Spørgsmål: ”Hvornår søgte du dit første job?”. Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010. Arkitekterne er åbenlyst sene startere mht. jobsøgning, mens det er mere almindeligt for en cand.merc.’er at søge job inden afslutningen af studiet. De humanistiske fag, med 63% 67%
undtagelse af film- og medievidenskab, ligger alle i den sene ende af skalaen. At statskundskaberne og cand.merc’erne søger tidligt kan meget vel hænge sammen med, at de har en større grad af én-til-én genkendelighed mellem deres uddannelse og deres arbejdsmarked, i modsætning til nogle af de bredere uddannelser. Det kan også hænge sammen med kulturen på uddannelsesstederne, hvor der nogle steder er større tradition for at søge tidligt, end der er andre steder. Tidlig jobsøgning er statistisk set en god strategi. Men hvorfor har det en betydning? Det er der ikke nogen entydning forklarign på, men vi kan se ud fra de beskæftigede dimittenders besvarelser i surveyen, at de i gennemsnit sendte 25 jobansøgninger af sted, før de fik deres første job. Og det tager tid. Derfor kan der være god fornuft i at starte tidligt. Samtidig kan vi for nogle grupper se, at det gennemsnitligt krævede færre ansøgninger for at få sit første job for dem, der startede før specialeaflevering, end for dem, der startede efter: Tabel 1.2: Gennemsnitligt antal jobansøgninger inden første job fordelt på tidspunkt for påbegyndt jobsøgning og uddannelsesretning Gennemsnitligt antal søgte job Inden afslut- Under afslut- Efter Uddannelsesretning ningning afslutning Historie 31 * 44 Dansk 31 * 30 Cand.merc 22 33 38 Statskundskab/forvaltning 13 24 12 Psykologi 13 18 14 Biologi 28 * 25 Civilingeniør 14 * 16 Arkitekt * * 39 N: 667. Analysen er afgrænset til beskæftigede dimittender. Der er kun inddraget grupper, hvor der indgår mindst 20 besvarelser. Grupper med færre end 20 besvarelser er markeret med *. Spørgsmål: ”Hvor mange jobs søgte du, inden du fik dit første job efter afslutningen af din kandidatuddannelse?”. Kilde: Rambøll Management Consulting: Undersøgelse af kandidatstuderendes og dimittenders jobfokus, januar 2010. Men det er ikke nødvendigvis alene antallet af jobansøgninger, der er afgørende. Kvaliteten og fokuseringen af jobansøgninger spiller også en væsentlig rolle. Det er et håndværk, grænsende til en kunstart, at skrive gode jobansøgninger, og derfor er den første som oftest også den sværeste. Derudover har det stor betydning at have været inde og læse forskellige jobannoncer, som man næsten må formode, at de fleste, der har søgt job, har gjort. Det er i øvrigt et råd, som mange dimittender og kandidatstuderende fra fokusgruppeinterviewene gerne vil give de næste i rækken: Start så tidligt som muligt med at kigge på jobannoncer – for det giver et godt indblik i hvilke muligheder, man har, og hvad man kan søge. Det hænger også sammen med, hvor oplagte mulighederne er på arbejdsmarkedet for ens uddannelsesprofil og om man kan gennemskue, hvilke kompetencer, man har, og hvordan man bedst sætter dem i spil. Her er der en naturlig sammenhæng med ens valg af studium, fordi 29
Page 1 and 2: Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4: Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6: 3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8: essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10: Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12: • I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14: Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16: står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18: Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19: Universiteterne oplever stadig fler
Page 23 and 24: Velvidende om alle disse begrænsni
Page 25 and 26: Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28: 1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29: Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 33 and 34: En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36: En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38: 1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40: Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41 and 42: Den bedste adfærd for at komme hur
Page 43 and 44: Arbejdsbyrde i forbindelse med spec
Page 45 and 46: en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48: hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50: ”På statskundskab er det en del
Page 51 and 52: Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 53 and 54: Figur 2.4: Afgørende faktorer for
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70: Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74: tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76: Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78: Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80: Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81 and 82:
”Hvis man bruger mentorordningen
Page 83 and 84:
til en karrieremesse med forventnin
Page 85 and 86:
Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88:
deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90:
”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92:
åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94:
dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96:
Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98:
deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101:
6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103:
For den gruppe, der modsætter sig
Page 104 and 105:
102 ”I det nordeuropæiske system
Page 106 and 107:
Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109:
106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111:
afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113:
110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114:
Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118:
Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120:
7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122:
er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124:
Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126:
søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128:
Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130:
”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133:
flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135:
et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137:
Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139:
136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140:
Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144:
- heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146:
At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148:
Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150:
i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152:
i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154:
Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?