Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

dannelsesstederne egentlig godt er klar over den uoverensstemmelse, men bare ikke kommunikerer
helt ærligt.
Den ærlige kommunikation, hvor kortene lægges på bordet, så de studerende ved, hvad
uddannelsesinstitutionerne kan levere og hvad de ikke kan levere, efterspørges fra mange
forskellige uddannelsesgrupper. Ved man dét fra starten, så ved man også, hvor ihærdigt
man skal arbejde for at være anvendelig på arbejdsmarkedet – en anvendelighed, som langt
de fleste forventer, når de skal ud og søge job.
Men det er ikke alene den type kommunikation, de studerende og dimittenderne efterspørger.
Flere ønsker også mere ”generel” kommunikation, som sætter fokus på, hvad man som
kandidat fra den pågældende uddannelsesretning er blevet særlig god til. En kommunikation,
som det ikke er nok, at karrierecentrene varetager i sidste øjeblik. Der skal fokus på det
fra starten af:
”Når vi begynder at vælge hovedlinjer - der kunne det være super, hvis de så kunne fortælle
os, hvad man kan arbejde hen imod.” (Berit, biologistuderende, KU)
”Jeg synes ikke, at man fra universitetet har fået nogle egentlige redskaber til at finde ud
af, hvad man kan. Det må man selv tænke sig til. Så der mangler helt klart noget, hvor
universitet hjælper til at forklare, hvad vi kan bruges til, og at det er det her, vi skal slå
på. Vi har brug for at høre nogle succeshistorier. Og især nogle, der sætter fokus på netop
filosoffernes kompetencer. Jeg var til et infomøde for alle humanister, og det virkede ikke
specielt gennemtænkt. ” (Filip, filosofistuderende, AU)
Rigtig mange interviewede efterspørger, at studiemiljøerne bliver bedre til at tænke kompetencerne
ind i en arbejdsmarkedskontekst, hvor det både handler om at være dygtig og om
at kunne sælge sig selv. For som flere dimittender og kandidatstuderende er inde på, så er
det ikke nok at være god til noget, hvis man ikke kan få et job på det. Og det er meget
svært at sælge sig selv på en kompetence, som man ikke kan vise på sit eksamensbevis:
”Tit bliver det sådan, at man skal retfærdiggøre og forklare sit studium, fordi de ikke
specifikt leder efter en historiker. Jeg savner nogle ord til at beskrive, hvad man kan som
historiker. Historie har et kæmpe efterslæb i forhold til de historiestuderende og kandidater
herfra. En kommunikationsbrist, om man vil.” (Heidi, historiestuderende, KU)
91