Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Citaterne illustrerer de overgangsproblemer, som ikke er konjunkturbestemte, men som er
mere bestemt af en manglende forventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsesstedet
på visse uddannelsesretninger. Det handler ikke om, at dimittenderne fortryder
deres uddannelsesvalg. Det handler om, at de fortryder, at de ikke foretog andre valg undervejs
i deres studium, der kunne have lettet overgangen til arbejdsmarkedet. De havde en
forventning om, at vejen ind i mange typer beskæftigelse var nemmere, end det viste sig at
være. Ikke kun pga. konjunkturerne, men fordi deres uddannelse ikke åbnede så mange
døre, som de havde forestillet sig. Og den forestilling mener de studerende, at uddannelsesinstitutionerne
i høj grad er med til at skabe:
90
”Jeg tog ud til studievejledningen på historie, da jeg skulle vælge studium, fordi jeg ikke helt
vidste, hvad jeg ville. Og hun fortalte mig så, at de havde lavet en undersøgelse, der viste, at
halvdelen af kandidaterne fra historie endte med at beskæftige sig med historie og den
anden halvdel beskæftigede sig med andre ting. Så mulighederne var fuldstændig åbne og
man kunne så at sige gøre, hvad man har lyst til.” (Hans, historiedimittend, KU)
Man vil gerne vide, hvad man får, når man dukker op første dag på studiet. Hvis studiestedets
strategi på eksempelvis et bredt humanistfag i realiteten er at uddanne alle til gymnasielærere
og universitetsforskere, så vil de studerende gerne have den information på forhånd.
Det er ikke tids nok at finde ud af det, når man sender de første ti jobansøgninger af sted til
arbejdsgivere, at ens uddannelse peger i en helt anden retning, end man troede. Disse overvejelser
er det en god idé at have allerede starten af uddannelsen, fordi det er dér, de studerende
skal begynde at træffe valg. Og de valg vil de studerende gerne have også bliver kvalificeret
af mulighederne på arbejdsmarkedet:
”Nu har jeg godt nok fået arbejde i centraladministrationen, men det er kun pga. de
studiejob, jeg har haft. Og pga. mit sidefag på statskundskab. Hvis jeg ikke havde haft
det, var jeg aldrig kommet ind. Jeg var helt overrasket, da jeg mødte en anden humanist
derinde.” (Hans, historiedimittend, KU)
Citatet ovenfor illustrerer meget godt, hvor meget tilfældighed, der er involveret. Her er der
tale om adfærd, der peger i retning af en arbejdsmarkedsstrategi, men en egentlig strategi
har der ikke været tale om. Langt de fleste tror, at uddannelsen – og ikke mindst hovedfaget,
hvis man har læst to fag - er kvalificerende i sig selv. Først når de søger deres første job
går det op for dem, at arbejdsgiverne ikke vurderer det på samme måde. Og overraskelsen
over det er let at spore i fokusgruppeinterviewene, hvor flere også spekulerer over, om ud-