Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Den bedste adfærd for at komme hurtigt i relevant job kan man kalde en arbejdsmarkedsstrategi.
Men strategien er baseret på en generel fortælling om, hvad der kan betale sig, og
den tager ikke højde for den virkelighed, som den enkelte studerende oplever. Enkelte vil
have en ballast andre steder fra, der gør dem i stand til at holde et mere langsigtet fokus,
men på uddannelsesinstitutionerne er der ikke altid fokus på at gøre de studerende opmærksomme
på en overordnet strategi, der handler om forberedelse til arbejdslivet. Nogle
vil have en adfærd, der i praksis fungerer som en arbejdsmarkedsstrategi, fx ved at have et
relevant studiejob. Men realiteten er, at den såkaldte arbejdsmarkedsstrategi konkurrerer
hårdt med andre strategier undervejs i studietiden.
Der er en mere umiddelbar, nærværende strategi, der helt konkret går på, hvordan man
kommer igennem studiet. Afhængig af udgangspunkt, vil der for mange være tale om en
regulær overlevelsesstrategi, hvor fokus er på at bestå eksaminerne, mens der for andre vil
være tale om en optimeringsstrategi, hvor fokus vil være på at komme igennem studiet i
toppen af årgangen. De fleste vil nok være et sted midt imellem. Yderligere vil evnen til at
hellige sig studierne være betinget af, om man selv mener, man har fundet sin rette hylde.
Mange bruger den første tid på studiet til at føle sig frem og mærke efter, om de har truffet
det rette studievalg. Hvorvidt man stræber efter toppen eller blot forsøger at holde sig oven
vande, kan ændre sig undervejs afhængigt af, hvordan den pågældende enten får eller mister
fodfæste på studiet.
En helt tredje strategi kan være en meget langsigtet strategi, hvor fokus er på ”Karrieren”.
Med det fokus kan studietiden og de første par job alene være skridt på vejen til at ende i
den sektor, branche eller funktion, man allerhelst vil være. Der er studerende, der primært
tænker så langsigtet, men det billede, der tegner sig fra fokusgruppeinterviewene, viser, at
der er tale om et fåtal.
AC’s fokus i undersøgelsen er på den mellemlange strategi: Arbejdsmarkedsstrategien.
Derfor kan der godt være adfærd, som vi ikke fremhæver som værende ”god” i kapitel 2,
som er helt rigtig i forhold til en kortsigtet studiestrategi eller til en meget langsigtet karrierestrategi.
De forskellige strategier behøver ikke være i et modsætningsforhold til hinanden,
men der vil være tidspunkter, hvor strategierne kommer på koalitionskurs. Kan man for
eksempel forene en god studiestrategi med en god arbejdsmarkedsstrategi i specialetiden?
Kan man holde øje på bolden lige foran sig, hvis man primært fokuserer på karrierestrategien?
Og hvordan påvirker kulturen på de forskellige uddannelsessteder de forskellige strategier?
Man studerer inden for en given kulturramme afhængigt af studievalg, der kan påvirke,
hvordan man studerer, og hvordan – og om – der fokuseres på langsigtede mål. Det
vil vi gå meget mere i dybden med i kapitel 5 og 6.
39