Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Figur 2.2: Andel med fagligt relevant studiejob fordelt på uddannelsesretning
46
Bibliotekar
Statskundskab/Forvaltning
Psykologi
Arkitekt
Cand.merc.
Film- og medievidenskab
Dansk
Historie
Biologi
Civilingeniør
Filosofi/idéhistorie
48%
54%
57%
61%
60%
69%
67%
70%
76%
80%
80%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
N:
2558. Analysen omfatter alle dimittender og kandidatstuderende, der har haft eller har et stuidiejob – og som ikke har
svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet: ’I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse.
Spørgsmål: ”I hvilken grad vurderer du, at dit studiejob har været fagligt relevant for din uddannelse?”. Personer med
relevant studiejob er defineret som dem, der har svaret enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.
Kilde: Egne beregninger på undersøgelsesdata indsamlet af Rambøll Management Consulting.
I figuren ovenfor ses den procentvise andel af studerende og dimittender, der har vurderet
deres studiejob til at være relvant i høj eller i nogen grad i forhold til deres studium fordelt
på uddannelsesretning 4 . Og fordelingen er generelt ikke så mærkelig. Statskundskabere,
journalister, bibliotekarer og psykologer er alle uddannelsesgrupper med et forholdsvist
veldefineret arbejdsmarked. De kender deres muligheder, og arbejdspladserne kender dem.
Andre, såsom filosofferne og biologerne, har sværere betingelser.
Kulturen på statskundskab ser ud til at være med til at hjælpe de studerende til at lægge
fokus på at have et studierelevant arbejde:
4 I Bilagstabel D.3 er der en fordeling af i hvilken grad studiejobbet er vurderet relevant for uddannelsen –
medtaget er også andelen af personer, der ikke har haft et studiejob.