Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1: Faktorer bag dimittenders ledighed og beskæftigelse ”Lediggang er roden til alt ondt”, ynder man at sige. Det er nok ikke helt rigtigt, og alligevel er det heller ikke langt fra sandheden. For en ung, nyuddannet akademiker, der gerne vil ud og besejre verden, kan det være ualmindelig hårdt aldrig rigtig at komme i gang. Drømmen om det gode job lider et knæk efter afslag på afslag, og mange begynder at tvivle på deres fremtid, deres kompetencer og meningen med deres uddannelse. Fem måneder efter dimission er de måske i job, men for nogle vil den hårde start være svær at ryste af sig. Andre går længere tid uden job og for dem lider selvtilliden måske et afgørende knæk. Det er grunden til, at det er så vigtigt at fokusere på, hvordan man - uanset de økonomiske konjunkturer - skaber optimale vilkår for, at nyuddannede kommer hurtigt i relevant beskæftigelse. Og det er grunden til, at AC har lagt fokus på overgangen mellem studium og første job. Andre undersøgelser koncentrerer sig måske om karrieremuligheder på den lange bane, om hvordan man får skabt drømmejobbet, om hvordan man starter sit eget firma osv. osv. Listen er lang og mulighederne mange. Men for alle nyuddannede gælder det om at komme bedst fra start, så man har noget at bygge videre på. Vi vil derfor fokusere på de faktorer, der enten mindsker eller øger risikoen for tre måneders ledighed eller derover. Faktorer, som muligvis kan gavne på et mere personligt plan eller i forhold til en lang karriere, bliver skubbet lidt i baggrunden. Rambøll Management Consulting har på baggrund af besvarelserne i spørgeskemaet lavet en statistisk model – en regressionsanalyse – der tegner et billede af, hvilke faktorer, der har negativ, positiv eller ingen betydning for ledighedsrisikoen. Styrken ved en regressionsanalyse er, at det er muligt at isolere betydningen af de enkelte faktorer samtidig med, at der tages højde for effekten af de andre betydende faktorer. Statistikere vil måske sige, at vi i regressionsanalysen har svaret: Den statistisk bedste strategi for at begrænse ledighedsrisikoen. Det er rigtigt, og så er det alligevel langt fra sandheden. Man kunne ud fra regressionsanalysens resultater tegne et billede af den ”perfekte” nyuddannede, der så og sige var essensen af regressionen – en Mr. Regression. Mr. Regression kan ikke alene genkendes på adfærd, han kan også genkendes på baggrundsfaktorer, såsom forældres uddannelsesbaggrund, alder, køn osv. Men baggrundsfaktorer kan man typisk ikke gøre noget ved, noget adfærd er svær at rette op på, mens andet er meget svært at forudse konsekvenserne af. Det betyder, at hvis man alene ud fra regressionen skulle give råd til kommende og nuværende studerende om, hvordan de skal begrænse deres ledighedsrisiko, så skal man udstyre alle med en krystalkugle, en tidsmaskine og et biologisk vidundermiddel, der kan udfordre Vorherre. Og selv da ville vi alligevel komme til kort, for hvis alle gjorde præcis det samme og lignede hinanden på en prik, ville det betyde en nulstilling af alle betydningsfulde faktorer. For heldigvis kræver vores samfundsøkonomi mangfoldighed. 20
Velvidende om alle disse begrænsninger, vil vi alligevel tage udgangspunkt i regressionsanalysen. For den kan trods alt give et ganske solidt fingerpeg om, hvad der for vores population af nyuddannede akademikere har virket, og hvad der ikke har virket for at komme hurtigt i job. Det er positivt, at vi i regressionen kan se, at baggrundsfaktorerne generelt set ikke har betydning for ledighedsrisikoen. Det ville være ærgerligt, hvis vi ikke kunne pege på andet end alder eller køn eller forældrebaggrund som vigtige parametre, for det er ualmindelig svært at gøre noget ved. Det er ikke sjovt at få at vide, at man statistisk set er dømt til ledighed på baggrund af faktorer man ikke kan ændre. Den næste kategori i regressionen er den faktor, som vil kræve en krystalkugle for de unge, der endnu ikke har påbegyndt en uddannelse, og en tidsmaskine for dem, der er gået i gang: nemlig uddannelsesvalg. Det er en faktor, som har betydning, men den er svær at rådgive om, og ikke bare fordi vi desværre ikke mestrer at rejse frem og tilbage i tiden – den har heller ikke længere betydning, hvis alle følger rådet om at læse det samme. Der er nogle uddannelsesretninger, der muligvis synes at være sikrere bud mht. efterfølgende jobmuligheder end andre, men det er ikke muligt at vide sig fuldstændig sikker på forhånd. Sidst, men ikke mindst, kommer de adfærdsfaktorer, hvor de studerende fortsat kan nå at rette op, såsom studiejob, jobsøgningstidspunkt, osv. Her vil vi kunne pege på den såkaldt bedste strategi, og der vil være mulighed for at tage rådet til sig og på den måde mindske sin ledighedsrisiko. Der vil dog typisk for mange være ganske betydelige barrierer for selv den bedste adfærd. Det vil vi komme ind på i kapitel 3, men for nu vil vi præsentere regressionsanalysen og derefter dykke ned i faktorer, der ser ud til være betydningsfulde. 21
Page 1 and 2: Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4: Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6: 3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8: essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10: Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12: • I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14: Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16: står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18: Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19: Universiteterne oplever stadig fler
Page 25 and 26: Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28: 1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29 and 30: Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 31 and 32: undtagelse af film- og medievidensk
Page 33 and 34: En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36: En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38: 1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40: Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41 and 42: Den bedste adfærd for at komme hur
Page 43 and 44: Arbejdsbyrde i forbindelse med spec
Page 45 and 46: en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48: hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50: ”På statskundskab er det en del
Page 51 and 52: Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 53 and 54: Figur 2.4: Afgørende faktorer for
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70:
Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74:
tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76:
Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78:
Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80:
Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81 and 82:
”Hvis man bruger mentorordningen
Page 83 and 84:
til en karrieremesse med forventnin
Page 85 and 86:
Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88:
deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90:
”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92:
åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94:
dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96:
Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98:
deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101:
6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103:
For den gruppe, der modsætter sig
Page 104 and 105:
102 ”I det nordeuropæiske system
Page 106 and 107:
Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109:
106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111:
afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113:
110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114:
Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118:
Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120:
7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122:
er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124:
Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126:
søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128:
Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130:
”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133:
flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135:
et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137:
Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139:
136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140:
Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144:
- heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146:
At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148:
Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150:
i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152:
i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154:
Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?