Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

efter kandidatgraden er i hus. Med de senere års ph.d.-satsninger på de våde områder, er
der skabt et helt andet forskerarbejdsmarked på de naturvidenskabelige uddannelser og
ingeniøruddannelserne.
Nogle karrierecentre ser det som deres opgave at skulle ”omprogrammere” de studerende
ved studietidens afslutning fra et ”forsker-mode” til et bredere ”arbejdsmarkeds-mode”.
Men spørgsmålet er, om man ikke på uddannelserne i højere grad bør interessere sig for at
få skabt bedre overensstemmelse mellem de studerendes forventninger til fremtiden og den
virkelighed, der venter dem. Karrierevejledningen og de karriereforberedende tilbud må
tilpasses de enkelte faggruppers udgangspunkt, den enkeltes situation og ikke mindst må
karrierevejledningen kobles til det daglige studiemiljø, så vejledningsindsatsen på karrierecentrene
ikke foregår isoleret fra de studerendes hverdag. Hvis der skal være mere effekt af
karrierecentrenes store indsats, er det afgørende at få indarbejdet arbejdsmarkedstænkningen
i det daglige miljø på de enkelte institutter, og det er vigtigt, at arbejdsmarkedstænkningen
anspores hos de studerende fra den dag, de sætter deres ben på universitetet for første
gang. Her kan uddannelsesstedernes alumnenetværk vise sig at være et nyttigt værktøj til at
give nystartede studerende tidlig inspiration til uddannelsens anvendelighed.
Undersøgelsen viser desuden, at der er et behov for en forøget og mere oprigtig kommunikationsindsats,
både før studievalg og undervejs i studiet. Vejledningen før studievalget skal
sikre, at kommende studerende får viden om de reelle beskæftigelsesmuligheder for det
enkelte studiums kandidater. Det handler ikke kun om ledighedstal, men i høj grad – hvis
ikke mere – om de mest oplagte og de mere fjerne aftagermarkeder for netop de kandidater.
Går man som studerende i gang med et studium med den kommunikation i baghovedet,
vil refleksionsprocessen omkring karriereønsker forhåbentlig allerede være gået i gang.
Vejledning undervejs i studiet skal holde den refleksionsproces ved lige og udfordre de
studerende til at målrette deres læring, så den passer på deres ønsker for fremtiden. Samtidig
skal kommunikationen sikre, at de studerende ikke først ved specialeskrivning eller dimission
forstår, hvad arbejdsmarkedet reelt tillægger værdi.
De skjulte spilleregler: Krav til dobbeltkvalificering
Alle, der har prøvet for første gang at spille et nyt spil, kender betydningen og konsekvenserne
af først gradvist at få oplyst og forstå spillets succeskriterier. Taberne findes normalt i
den gruppe, der troede, at det handlede om hurtigst muligt at erobre et helt kontinent for
derefter at opdage, at andre spillere havde forstået den fulde bredde i spillets scorecard og
spillets langsigtede succeskriterier.
På samme måde kan undersøgelsen nu vise, at flere studerende og nyuddannede har kastet
sig ud i et ”spil” om deres fremtid, hvor de troede, at den hurtige og succesfulde gennemførelse
af en lang videregående uddannelse var det, der skulle til for at sikre en god start på
arbejdslivet. Undersøgelsen viser, at udskilningsløbet mellem vindere og tabere blandt den
brede kandidatmasse er langt mere sofistikeret, og at vindergruppen først og fremmest be-
12