Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

88
”De vil rigtig gerne fortælle, at vi kan rigtig mange forskellige ting, men fagene er alligevel
biblioteksorienterede. Fx er jeg ved at tage et fag her på kandidaten, der hedder
"Biblioteksledelse og -udvikling", hvor jeg ikke forstår, hvorfor de ikke bare kalder det
"ledelse og udvikling". Så kunne man gøre det til et bredt organisationsteoretisk fag, og
ikke alene mønte det på folkebibliotekerne.” (Bettina, stud.scient.bibl., DB)
Også på arkitektskolerne efterlyser de studerende og dimittenderne et bredere fokus end
det nuværende:
”De lægger ikke op til meget andet end de traditionelle konkurrencetegnestuejob - det er
det, de uddanner os til, og der bliver ikke rigtig oplyst om andet.”(Anne,
arkitektstuderende, AAA)
De studerende lægger vægt på, at det især er underviserne, der skal engagere sig mere i at
inspirere til en anden type arbejdsliv end forskerkarrieren, fordi det er dem, der er de primære
kulturbærere på uddannelsesinstitutionerne. Det er underviserne, som de studerende
møder til hverdag, og det er dem, der kan indprente betydningen af jobfokus i de studerendes
bevidsthed. Forskerne er det spejl, de studerende har at spejle sig i. Spørgsmålet er, om
forskerne er klædt godt nok på til opgaven med at inspirere de studerende til arbejdslivet,
når deres verden netop er forskningsverdenen.
Nogle studerende har været inde på, at eksterne lektorer, hvis hovedansættelse var udenfor
universitetsverdenen kunne bruges til at bidrage med en ny vinkel:
”Man skulle forsøge at få fat i flere eksterne lektorer til at komme og køre nogle øvelser
med os eller holde nogle gæsteforelæsninger, så vi kan få noget input udefra.” (Benjamin,
biologistuderende, KU)
Det generelle forskerfokus synes udbredt på mange uddannelsesretninger, men de interviewede
oplever samtidig det fokus som uudtalt. Det bliver ikke italesat, at uddannelsen har
udpræget forskerfokus. Det virker snarere som en omstændighed, der ganske sent går op
for de studerende: At floddeltaets hovedstrøm teoretisk set fører én hen ad forskersporet –
uanset om de studerende har reelle muligheder eller ønsker om en forskerkarriere.
Generelt set, så ærgrer de kandidatstuderende og dimittenderne fra fokusgruppeinterviewene
sig over, at de ikke selv kom tidligere i gang med at tænke over, hvad de skulle bruge
deres uddannelse til, andet end at forsøge at få en ph.d. For forskningsverdenen er ikke