Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

More documents

Recommendations

Info

102 ”I det nordeuropæiske system drejer det som om Wissenschaft, altså om faget. Så forbehold fagene for dem, der vil dem. Og det kan godt være, at det ikke er rationelt for samfundets skyld, men jeg kan ikke lade være med at holde fast i det for fagenes skyld. Så er det heller ikke så stort et problem. Nu ved jeg så heller ikke, hvor stort problemet er for filosofi, for vi er virkelig ikke mange, der bliver færdige derfra. Men samfundet kan nok heller ikke bære så mange filosoffer.” (Frank, filosofidimittend, KU) Men universiteterne er ikke længere elitens legeplads; det er blevet et uddannelsessted for en bred gruppe unge, der ikke nødvendigvis kan tilslutte sig ideen om, at en universitetsuddannelse skal foregå isoleret fra det øvrige samfund. Tiderne har ændret sig, og humaniora har fået en ny type studerende, der læser humaniora, fordi det er en akademisk uddannelse med hovedvægt på et specifikt område, som de har særlig interesse for. De har valgt faget, fordi det interesserer dem, men formålet med at gå på universitetet for dem er at tage en uddannelse, der kan være springbræt til et job og en karriere. De bliver identificeret – ikke mindst på arbejdsmarkedet – som værende i samme kategori som de ”klassiske” humanister, selvom de egentlig har mere til fælles med den brede masse af studerende andre steder, der læser for at komme videre ud i arbejdslivet. Som vi tidligere har været inde på, så vælger langt størstedelen fag efter deres faglige styrke og kompetencer, og de er som oftest inspireret af fagene i gymnasiet. I gymnasiet er dansk og historie to meget store, obligatoriske fag. Hvis man så har flair for det samfundsfaglige, så vil man typisk vælge statskundskab eller historie på universitetet. Er man som nyudsprunget student klar over, at det ikke altid vil give de samme muligheder at læse historie på det humanistiske fakultet som at læse statskundskab på det samfundsfaglige fakultet? Ikke nødvendigvis. ”Jeg vil mene, at man er meget dårligere gearet til at få job fx i centraladministrationen, hvis man har læst historie, end hvis man har læst statskundskab. Og det var ikke det indtryk, jeg fik, da jeg startede på historie.” (Hans, historiedimittend, KU) Det er to kulturer blandt de unge, der mødes på et fakultet, hvor den ”klassiske” kultur har præget tænkningen meget længe. En ganske betydelig andel af de humaniorastuderende er sandsynligvis ikke længere af den klassiske type, men af den ”nye”, der ikke har valgt humaniora af personlige årsager, men fordi de forventer, at mulighederne for at få et godt og tilfredsstillende arbejdsliv bagefter er store ved at vælge et bredt fag. Det er studerende, der gerne vil have den humanistiske vinkel, hvor mennesket er i forgrunden, og som gerne vil føre den humanistiske ånd ud i centraladministrationen og i den private sektor. De nye typer humanister efterspørger, at deres institutter forstår dem og klæder dem på til det.
Problemet er bare, at de klassiske humanister vender sig mod tanken om at blive klædt på til arbejdslivet, fordi de ikke ønsker, at arbejdslivet skal diktere deres læring: ”Hvis man bare shopper rundt i øst og vest, så risikerer man jo også at smadre fagidentiteten fuldstændig. Og det eksisterer på CBS og RUC, hvor du uddanner det moderne projektmenneske. Så må man læse det, hvis det er det, man vil.” (Frank, filosofidimittend, KU) 6.3 Det moderne projektmenneske? Kulturen på CBS og RUC har hver deres unikke særpræg, der drejer sig om fagsammensætningen, arbejdsformen og om typen af studerende, der vælger at studere der. Selvom de studerende og fagene adskiller sig fra hinanden på hhv. RUC og CBS, så er der alligevel fællestræk ved de to uddannelsesinstitutioner, der begge er projektorienterede med stor vægt på gruppearbejde. Cand.merc.-fagene synes dog at pege mere mod erhvervslivet end RUC-fagene gør. Især kulturen på CBS lægger op til en arbejdsmarkedsstrategi hos de studerende, fordi der synes at være meget fokus på, hvad man kan bruge fagene til i praksis, og fordi mange fag direkte handler om forretningsverdenen. Samtidig har man prioriteret et tæt samarbejde med private virksomheder på CBS: ”Man er da ikke i tvivl om, at man går på en skole, hvor der er mange interesser fra private virksomheder, når det hele hedder sådan noget som "Novozymes Lounge" og "Vestas Auditorium"” (Christine, cand.merc.-dimittend, CBS) Udover at kulturen og fagene generelt lægger op til en prioritering af studiejob og orientering mod erhvervslivet, synes der også at være en overrepræsentation af studerende, der fokuserer på arbejdsmarkedsstrategien, fordi det er arbejdsmarkedet, der interesserer mange CBS-studerende. ”Jeg ved præcis, hvor jeg gerne vil arbejde: Jeg vil gerne ind hos PA Consulting Group. Jeg har vidst på det meste af min overbygning, at jeg vil arbejde med Management Consulting, og jeg har så været rundt og forhøre mig og samarbejde med de forskellige virksomheder i Danmark, og faldt pladask for PA. De passer lige til mig. Og jeg passer lige til dem. Så nu tager jeg til workshops hos dem og tager ud og spiser frokost med dem, så jeg kan lære dem og deres arbejdsgange bedre at kende.” (Camilla, stud.merc., CBS) 103
Page 1 and 2:
Det frie valg eller det frie fald?
Page 3 and 4:
Det frie valg eller det frie fald?
Page 5 and 6:
3.5 Strategisk uddannelsesvalg? ...
Page 7 and 8:
essenter fra det beskæftigelsespol
Page 9 and 10:
Oversigt over rapportens hovedkonkl
Page 11 and 12:
• I kapitel 8 belyses dimittender
Page 13 and 14:
Kulturer der kan hæmme vejen for d
Page 15 and 16:
står af kvinder og mænd, som ved
Page 17 and 18:
Hurtigt ud i arbejdsløshedskøen -
Page 19:
Universiteterne oplever stadig fler
Page 23 and 24:
Velvidende om alle disse begrænsni
Page 25 and 26:
Tabel 1.1: Ledighedsrisiko. Logisti
Page 27 and 28:
1.1.1 Uddannelsesretning Hvor meget
Page 29 and 30:
Figur 1.2: Tidspunkt for dimittende
Page 31 and 32:
undtagelse af film- og medievidensk
Page 33 and 34:
En væsentlig andel har haft et stu
Page 35 and 36:
En anden mulig sammenhæng er, at h
Page 37 and 38:
1.1.8 Studietid Hvis man har brugt
Page 39 and 40:
Vi har i dette kapitel dykket ned i
Page 41 and 42:
Den bedste adfærd for at komme hur
Page 43 and 44:
Arbejdsbyrde i forbindelse med spec
Page 45 and 46:
en væsentlig del af statskundskabe
Page 47 and 48:
hvis forskerstrategien skulle glipp
Page 49 and 50:
”På statskundskab er det en del
Page 51 and 52:
Figur 2.3: Andel med fagligt releva
Page 53 and 54: Figur 2.4: Afgørende faktorer for
Page 55 and 56: Figur 2.5 viser dog, at også andre
Page 58 and 59: 3.1 Praktikophold I figuren nedenfo
Page 60 and 61: Figur 3.2: Oplevelse af at praktiko
Page 62 and 63: Og det kan være en brat opvågnen
Page 64 and 65: Dimittender med relevant studiejob
Page 66 and 67: såkaldt ”frit område”, design
Page 68 and 69: Figur 3.5: Valg af uddannelse ud fr
Page 70: Kapitel 4: De karriereforberedende
Page 73 and 74: tilbud, der bliver vurderet mest po
Page 75 and 76: Tabel 4.1a: Deltagelse i karriereve
Page 77 and 78: Tabel 4.2a: Positiv vurdering af ka
Page 79 and 80: Tabel 4.3a: Deltagelse i karriereve
Page 81 and 82: ”Hvis man bruger mentorordningen
Page 83 and 84: til en karrieremesse med forventnin
Page 85 and 86: Fokusgruppeinterviewene åbner op f
Page 87 and 88: deltaet hurtigt, tørskoet og med d
Page 89 and 90: ”Studiet handler alene om grundfo
Page 91 and 92: åben for alle, og på nogle uddann
Page 93 and 94: dannelsesstederne egentlig godt er
Page 95 and 96: Der er altså to ting i det her: De
Page 97 and 98: deres ledighedsrisiko ved at blive
Page 100 and 101: 6.1 ”Det voksne menneske” De to
Page 102 and 103: For den gruppe, der modsætter sig
Page 106 and 107: Citatet ovenfor illustrerer meget p
Page 108 and 109: 106 ”Det er enormt svært at få
Page 110 and 111: afgangen er med. Konsekvensen af de
Page 112 and 113: 110 ”Jeg kunne godt tænke mig fl
Page 114: Kapitel 7: Jobsøgning i modvind De
Page 117 and 118: Figuren ovenfor synes ikke at give
Page 119 and 120: 7.2 Sektorbredde Der kunne være en
Page 121 and 122: er og arkitekter, der har fokus mod
Page 123 and 124: Realiteten er, at hvis man gerne vi
Page 125 and 126: søger den anden vej. At der ikke e
Page 127 and 128: Figur 7.4: Dimittenders jobsøgning
Page 129 and 130: ”Det kræver godt nok meget kapit
Page 132 and 133: flertallet af interviewpersonerne b
Page 134 and 135: et CV på deres hjemmeside jobnet.d
Page 136 and 137: Disse andre aktører har kvalificer
Page 138 and 139: 136 ”Jeg er som sagt på tvungen
Page 140: Interviewpersonerne fremhæver, at
Page 143 and 144: - heraf har 3051 svaret. Kontaktopl
Page 145 and 146: At det kun er lykkedes at få fat p
Page 147 and 148: Bilagstabel B.1, fortsat Variabel B
Page 149 and 150: i udlandet som forklarende variabel
Page 151 and 152: i forhold til at føle sig rustet t
Page 153 and 154: Bilag D: Supplerende tabeller og fi
Page 155 and 156:
Bilagstabel D.1b: Deltagelse i karr
Page 157 and 158:
Bilagstabel D.2b: Positiv vurdering
show all

Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?