Det frie valg eller det frie fald. AC, 2010

Figuren ovenfor synes ikke at give et billede på, at dimittenderne i kølvandet på krisen alene
søger bredere i forhold til deres faglige profil. Der er lidt færre ”krisedimittender”, der
søger job, som ligger i direkte forlængelse af deres speciale, men færre, der søger job, hvor
de alene bruger deres generelle, akademiske kvalifikationer. Umiddelbart tyder det derfor
på, at strategien for krisedimittenderne går på at finde deres faglige fokus og den rette vinkel
til at komme ind på arbejdsmarkedet på.
Yderligere argumenterer nogle dimittender for, at faglig bredde i jobsøgningen rent faktisk
nytter dårligere i krisetider end i opgangstier, fordi konkurrencen på de opslåede job er så
stor, at man ved at søge ”skævt” i forhold til sin faglige profil, aldrig vil have en chance:
”Jeg har arbejdet med alt fra programmering til stamceller, og det er jo to vidt forskellige
grene, så jeg kan omstille mig. Problemet er bare, at jeg ikke føler, at jeg får noget ud af at
søge bredt nu, fordi der er så mange ansøgere i øjeblikket, der også kan søge bredt, men
som netop har en profil, der passer bedre. Så jeg prøver stadig at finde nogle stillinger, hvor
de ikke behøver at bruge alt for meget tid på at lære mig op. Jeg søger stadig forholdsvist
bredt, men hvis det havde været en anden tid, havde jeg nok søgt noget bredere.”(Ivan,
ingeniørdimittend, AAU)
I et felt med mange konkurrenter vælger nogle nyuddannede altså at snævre deres jobsøgning
ind, så de ikke kommer i konkurrence med for mange andre. I stedet for søger de stillinger,
hvor netop deres kompetencer kan udnyttes optimalt og hvor arbejdsgiveren derfor
ikke skal bruge ressourcer på at lære dem for meget op.
Af figuren kan vi ydermere se, at der ikke er mange dimittender, der lægger deres primære
fokus i jobsøgningen på ikke-akademiske job. Det er ikke så underligt, fordi det er svært at
se en grund til, at mange dimittender netop primært skulle fokusere på stillinger, som de er
overkvalificerede til. Der er nogle dimittender, der søger ikke-akademiske job, men det vil
ikke være, fordi de mener, at det er den optimale situation:
”Jeg har søgt rigtig meget, også mange forskellige ting, fordi jeg bare gerne vil ud og arbejde
- jeg har bl.a. også søgt sekretærstillinger - og der er intet at få.” (Kamilla, kandidat i
oplevelsesøkonomi, AU)
Man opererer typisk med en tredeling af arbejdsmarkedet for akademikere: akademiske job,
ikke-akademiske job, der har potentialet til at blive akademiske job, og ikke-akademiske job,
hvor der ikke er udviklingsmuligheder i akademisk retning. Den første kategori er umiddelbart
den mest attraktive for akademikere, men der kan være muligheder i mellemkategorien.
Den sidste kategori derimod vil nogle måske føle sig pressede til at søge, fordi de enten
115