Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 2. Metode I følgende afsnit beskrives og argumenteres for de metodiske valg jeg har truffet for bedst muligt at undersøge specialets genstandsfelt. Endvidere diskuteres kort andre metoder, som principielt kunne indfange samme problemstilling, men som jeg alligevel har undladt at gøre brug af. 2.1. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen i nærværende speciale har til formål at teste potentialet i den relationelle tilgang som grundlag for undervisning i informationskompetence. Ved indledningsvist at afdække en udvalgt 2.g. klasses opfattelse af informationskompetence, og deres egne evner hertil både før og efter gymnasiebibliotekarens undervisning i informationskompetence, kan afklares hvilket udgangspunkt og hvilke behov eleverne selv har, og anser for relevante i deres situation. Efterfølgende undersøges hvorvidt bibliotekarens undervisning harmonerer med den opfattelse af informationskompetence, som eleverne har, for på den måde at belyse, om det nuværende undervisningsforløb ændrer noget for den pågældende klasse i forhold til deres syn på fænomenet informationskompetence og deres evner hertil. Ligeledes undersøges, om eleverne selv ønsker en anden form og indhold i undervisningen, da dette yderligere kan sige noget om sammenhængen mellem elevernes egne opfattelser af informationskompetence, og den undervisning de får. Til dette kan principielt anvendes flere metoder, som kan kategoriseres indenfor forskellige epistemologiske traditioner, hvorved indsamlingen af empiri samt analysen heraf også påvirkes af disse. Jeg har imidlertid valgt at anvende Christine Bruces (Bruce, 1997a) teori om syv forskellige opfattelser af informationskompetence som mit teoretiske og analytiske udgangspunkt, hvilket dermed også definerer mit eget epistemologiske ståsted som værende fænomenografien. Dette betyder, at jeg i min indsamling af empiri og analyse heraf i høj grad vil anerkende respondenternes respektive udsagn som værende udtryk for deres forskellige tanker og oplevelser i forhold til fænomenet informationskompetence, som således giver rum for et differentieret syn herpå. Idet jeg ønsker et dybere kendskab til ét fænomen; nemlig undervisningen i informationskompetence for 2.g. på Støvring Gymnasium, er valget af case studie som metode i min optik det bedste bud for at klarlægge dette. Dette begrundes i case studiets evne til at give et dyberegående indblik i et givent fænomen, som dog kun kan være et midlertidigt fænomen, men i en real-life kontekst (Yin, 2001, s. 2). Ligeledes kræves det ikke, som mange andre metoder, at 8
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi forskeren har fuld kontrol over alle begivenheder i forløbet, og er desuden ideel til at besvare forskningsspørgsmål med formen ”hvordan” og ”hvorfor” (ibid., s. 8-13). Indenfor akademiske kredse har der tidligere været stor kritik af case studiet som metode, da man bl.a. kan indvende, at resultaterne fra et enkelt studium (single case study) ikke kan overføres til andre grupper, og giver dermed kun et lille grundlag for videnskabelig generalisering (Yin, 2001, s. 14; Flyvbjerg, 2006, s. 220). Til dette er der kun at påpege, at hver metode har sine styrker og svagheder, som må udvælges på baggrund af målet med forskningen. Det betyder, at det klart ikke er muligt at lave en statistisk generalisering på baggrund af et case studie, men derimod en analytisk generalisering: The short answer is that case studies, like experiments, are generalizable to theoretical propositions and not to populations or universes. In this sense, the case study, like the experiment, does not represent a “sample”, and in doing a case study, your goal will be to expand and generalize theories (analytic generalization) and not to enumerate frequencies (statistical generalization). (Yin, 2001., s 15). Med ønsket om at forklare og korrekse de største misforståelser 1 omkring case studie som metode, fremfører Bent Flyvbjerg (2006) som argument til udsagnet om, at man ikke kan udlede videnskabelig viden på baggrund af et enkelt case studie, at disse er ’sorte svaner’ med henvisning til Karl Poppers falsifikationstest, og som ideelle til at falsificere antagelser, hvis blot én observation modsiger denne. Denne ene observation (sorte svane) blandt flere modstridende (hvide svaner) er tilstrækkelig til at stimulere yderligere undersøgelser og teoriudvikling. Ydermere fremhæves case studier som gode til at gå i dybden med et fænomen:”what appears to be ’white’ often turns out on a closer examination to be ‘black’”. (Flyvbjerg, 2006, s. 228). Selvom mit sigte med undersøgelsen ikke er, at falsificere den positive effekt ved gymnasiebibliotekarens undervisning i informationskompetence, kan samme ræsonnement dog stadig overføres til min case, da der muligvis kan identificere nogle ’sorte svaner’ blandt eleverne. Forstået på den måde, at 1 Bent Flyvbjerg (2006, s. 221) identificerer de typiske misforståelser omkring case studier som værende: Misunderstanding 1: General, theoretical (context-independent) knowledge is more valuable than concrete, practical (context-dependent) knowledge. Misunderstanding 2: One cannot generalize on the basis of an individual case; therefore, the case study cannot contribute to scientific development. Misunderstanding 3: The case study is most useful for generating hypotheses, that is, in the first stage of a total research process, whereas other methods are more suitable for hypotheses testing and theory building. Misunderstanding 4: The case study contains a bias toward verification, that is, a tendency to confirm the researcher’s preconceived notions. Misunderstanding 5: It is often difficult to summarize and develop general propositions and theories and the basis of specific case studies. 9
Page 1 and 2: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4: Speciale: Undervisning i informatio
Page 9: Speciale: Undervisning i informatio
Page 61 and 62:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?