Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Speciale: Undervisning i informationskompetence
Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi
vidner om, at tidspunktet i forbindelse med skolestart muligvis ikke er det mest velvalgte, men
kan eventuelt med fordel ligge senere på året.
Respondenterne virker på ingen måde overlegne eller selvsikre omkring deres egne evner som
informationskompetente elever, men anerkender derimod deres manglende viden og erfaring og
et behov for hjælp: ”(…) man har brug for en vedvarende støtte gennem forløbet, fordi vi er så
nye i det i forhold til sådan noget information.” (Bilag H, l. 190-191). Dermed sættes
spørgsmålstegn ved antagelsen om, at unge generelt er overfladiske i deres tilgang til
informationssøgning og kildekritik, samt ikke er bevidste om egne manglende kompetencer
(Williams & Rowlands, 2007; UCL, 2008). Ydermere understreges et behov for professionel
hjælp og opbakning i processen med at udvikle informationskompetence. Denne hjælp i form af
undervisning og vejledning understøtter ikke alene elevernes egen læring og udvikling som
studiekompetente elever, men giver desuden et helt konkret overblik over hvordan man kan tilgå
informationssøgning kvalitativt, som kan bruges fremadrettet (bilag H, l. 226-227).
Sættes undervisning i informationskompetence op som et ønskescenarium er der ingen tvivl om,
at eleverne vil få langt mere ud af en undervisning, som dels er mere omfattende og
længerevarende (bilag H, l. 274), og dels involverer faglærerne i langt højere grad end nu (bilag
H, l. 255-264). På den måde er der mulighed for både at:
Opbygge informationskompetence proportionelt i takt med elevernes uddannelsesniveau, og
de krav der stilles dem.
Skabe en oplevelse af sammenhæng og relevans, når deres faglærere kan koble den faglige
undervisning sammen med undervisningen i informationskompetence.
Øge diversiteten og alsidigheden af undervisningen i informationskompetence, sådan at
denne ikke nødvendigvis alene behøver at fokusere på kilder og informationssøgning heri,
men kan rumme flere forskellige tilgange til informationskompetence, jf. Bruces (1997a) syv
opfattelser af informationskompetence. Endvidere efterspørges et større fokus på andre kilder
end blot traditionelle tekster i trykt eller elektronisk form, men kan indebære flere visuelle og
auditive kilder (bilag H, l. 290-297).
I relation til sidstnævnte mulighed, er en respondents ønske om en større diversitet i præsentationen
af kilder i tråd med en problematik, som tidligere er blevet præsenteret af Bechmann & Aggerbeck
(2004), idet hele informationskompetencebegrebet kan udvides og beriges ved at inkludere andre
67