Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi Besvarelsen er yderligere i tråd med kategoriens sidste spørgsmål, således at der sker en stigning fra 56 % (figur D6e) til 65 % (figur E6e) enige respondenter, i forhold til udsagnet om at udvikling af ny viden er målet, mens kreativitet og intuition er vejen dertil. I relation til den syvende og sidste kategori; the wisdom conception, ses heller ikke her store ændringer i respondenternes besvarelse. Dog tilkendegives en større tilslutning til betydningen af informationsbrugen, idet 82 % (figur E7c) er enige i at det er vigtigt hvad informationer anvendes til, når det berører andre end en selv, mod kun 74 % (figur D7c) før. Antallet af respondenter der svarer ’ved ikke’ stiger en anelse fra 22 % (figur D7e) til 30 % (figur E7e) ved spørgsmålet om hvorvidt informationssøgning ikke handler om selv at blive klogere på et bestemt område, og samtidig falder antallet af uenige fra 66 % (figur D7e) til 52 % (figur E7e). Bibliotekaren berørte på ingen måde denne opfattelse i hendes undervisning, så en påvirkning denne vej er vanskelig at dokumentere. Derimod kan antages, at respondenterne grundet den opgaveskrivningsproces de befandt sig i under anden spørgerunde, bevirkede en ændring i deres opfattelse af informationskompetence, som også involverer evnen til at hjælpe andre. Dette understøttes af observationen af litteratursøgningen blandt eleverne i 2.e, hvor en elev på egen hånd valgte at søge efter informationer til en klassekammerat, der havde brug for hjælp (bilag C, l. 271- 273). Denne påstand er dog ikke i tråd med respondenternes besvarelse af det efterfølgende spørgsmål, om hvorvidt det handler om at man bruger informationer til at hjælpe andre. Således ses et fald i antallet af enige respondenter fra 34 % (figur D7f) til 26 % (figur E7f), samtidig med at gruppen af ’ved ikke’-svar er vokset fra 39 % til 48 %. Dermed synes den generelle usikkerhed og forvirring overfor denne kategoris indhold og betydning fra første spørgerunde at gå gennem denne anden spørgerunde, men ikke desto mindre kan det også handle om, at eleverne har en opfattelse af at informationssøgning og brugen af fundne informationer kan være et både-og, dvs. til gavn for både en selv og andre mennesker, som også påpeget på s. 51-52. Yderligere ses en stigning i antallet af respondenter der er enige i at den rigtige brug af informationer kan påvirke andre mennesker positivt, idet denne gruppe stiger fra 69 % (figur D7g) til 87 % (figur E7g). I disse tre ovenstående kategorier synes respondenternes vurdering af egne evner at være anderledes end tidligere, sådan antallet af respondenter der i the knowledge construction conception, placerer 62
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi sig på 3 falder fra 52 % til 35 %, og derimod stiger fra 39 % til 52 % på 4 (figur D5h og E5h). Modsat tendens ses i næste kategori, hvor fordelingen af 26 % på 3 stiger til 39 %, mens gruppen på 4 falder fra 57 % til 48 % (figur D6f og E6f). Mere bemærkelsesværdigt bliver det imidlertid ved vurderingerne af egne evner i den sidste kategori, idet færre respondenter placerer sig på 2, således at denne gruppe falder fra 22 % (figur D7h) til kun 4 % (E7h). Herefter fordeler de resterende sig jævnbyrdigt på 3 eller 4, sådan at 3 stiger fra 39 % til 43 %, og 4 fra 35 % til 43 %. På trods af de større eller mindre ændringer i elevernes vurderinger af egne evner indenfor de forskellige kategorier af informationskompetence, er der alligevel ikke sket en mærkbar forskydning. Således fordeler langt størsteparten af respondenterne sig stadig på enten 3 eller 4, og indikerer dermed ikke direkte en decideret overvurdering af egne evner, men lader til at være relativt forsigtige i deres udmelding herom. 5.3.3. Sammenfatning Ovenstående analyse af respondenternes besvarelser fra anden spørgerunde peger ikke på betydningsfulde ændringer i respondenternes opfattelse af informationskompetence. I tråd med første spørgerunde indikeres en gruppe unge, der er i stand til at bevæge sig mellem forskellige repertoirer af informationskompetence bestemt af den kontekst eleverne befinder sig i, og de behov den medfører. I forbindelse hermed kan netop ses ændringer i procentfordelingerne ved udvalgte spørgsmål, som overvejende betoner den proces ved informationssøgning og emneafgræsning til dansk-historieopgaven, som eleverne på daværende tidspunkt ved besvarelsen befandt sig i. Ydermere ses elementer fra the information process conception, som bibliotekaren videreformidlede gennem undervisning og efterfølgende interaktion med eleverne (bilag C), som kan have bevirket ændringer i respondenternes opfattelse af denne kategoris betydning i retning mod flere enige respondenter (figur E3c, figur E3f og figur E3g). 63
Page 1 and 2:
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Speciale: Undervisning i informatio
Page 63: Speciale: Undervisning i informatio
Page 91: Speciale: Undervisning i informatio
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?