Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 3.3. Undervisning i informationskompetence Særligt i USA, men også i andre engelsktalende lande, er forståelsen for undervisning i informationskompetence stor, som dog ofte lægger en pragmatisk eller behavioristisk vinkel på i stil med ACRL. Grassian & Kaplowitz (2001) et sigende eksempel på det omfattende arbejde som undervisning i informationskompetence forudsætter, både før, under og efter undervisningen. Bl.a. opridser og understreger de betydningen af at vælge sig et ståsted mellem de teoretiske positioner indenfor feltet informationskompetence, og hvordan man vil forholde sig til de pædagogiske og didaktiske implikationer ved undervisningen og lignende. Underliggende skimtes deres egen forståelse dog som værende meget behavioristisk, og refererer ofte til ACRL’s standarder for informationskompetence som et godt udgangspunkt for at måle resultatet af undervisningen (Grassian & Kaplowitz, 2001). En mere procesorienteret tilgang findes imidlertid hos Torras & Sætre (2009), der ved at plædere for en professionalisering af uddannelsesbibliotekernes pædagogiske rolle, fremhæver betydningen af brugerinddragelse i undervisningen ud fra et konstruktivistisk perspektiv. Dette afspejles yderligere i deres tilgang til informationskompetence, som er præget af Kuhlthaus (2004) syn på informationssøgeprocessen. Hepwoth & Walton (2009) betoner med samme konstruktivistiske ståsted potentialet ved en problembaseret undervisning i informationskompetence, og giver i den forbindelse redskaber til at facilitere en sådan undervisning. Et større undervisningsprojekt med informationskompetence i fokus blev i 2002/2003 iværksat på Nordfyns Gymnasium i et samarbejde med Otterup Bibliotek (Gottlieb, 2003). Her var det tydeligt, at eleverne fik mest ud en undervisning i informationskompetence hvor lærere og bibliotekar samarbejdede, samt knyttede undervisningen tæt til den faglige undervisning. Desuden betragtes bibliotekarens egen undervisningskompetence som væsentlig for et godt forløb (ibid., s. 5). At det kan være vanskeligt for en underviser i informationskompetence at tydeliggøre nødvendigheden af at kunne agere informationskompetent og dermed motivere sine elever, er et emne som både Jacobsen & Xu (2004) og Behen (2006) beskæftiger sig med. Her bringes både popkultur (Behen, 2006) og andre læringsteknikker i spil (Jacobsen & Xu, 2004), for at højne motivationen blandt elever for at modtage undervisning i informationskompetence. Men at det hele måske i sidste ende drejer sig om, at få folk til overhovedet at indse, at de har et reelt behov for at blive informationskompetente, og hvordan man som bibliotekar eller underviser forholder sig til en sådan problematik, er gennemgående emne hos Walton & Pope (2006). 20
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi Hvorvidt det dog alene bør være bibliotekarer, der forestår undervisning i informationskompetence diskuteres i en antologi (Bahr, 2000), hvor både potientalet, men også udfordringerne herved belyses. At biblioteket i sig selv egentlig er designet til at være læringsrum diskuteres af Bennett (2003), som netop imødekommer de ændringer i undervisningsform og samarbejde mellem elever/studerende, der kom op gennem 1990’erne (ibid., s. 4). Af samme årsag argumenteres for, at biblioteket har sin naturlige funktion i netop at lære elever og studerende at agere informationskompetente. Samme ærinde var Breivik & Gee (1989) også ude i, da de forudså udfordringerne i informationssamfundet og dets nærmest uudtømmelige strøm af tilgængelig information og viden. Således argumenterede de for ændringer i bibliotekets arbejde og praksis, sådan at det var i stand til at møde brugernes behov for at blive informationskompetente (ibid.). 3.4. Undersøgelser med informationskompetence i fokus Hvilke kognitive forandringer der opstår i forbindelse med udvikling af informationskompetence, er et forhold som Walton & Hepworth (2011) undersøger, og præsenterer i den forbindelse en model for intervention som ud fra både et undervisnings- og læringsperspektiv skal motivere den lærende, og derigennem forhøje informationskompetencen. Modellen indeholder forskellige former for intervention, som favner både personlig kontakt og online sociale læringsnetværk. En vigtig detalje i denne undersøgelse er, at den udelukkende beskæftiger sig med et aspekt af informationskompetence, nemlig evnen til at evaluere kilder, hvilket indsnævrer brugen af undersøgelsens resultater betydeligt (ibid.). Betydningen af bibliotekets rolle som et rum for læring og udvikling af informationskompetence undersøges af Nielsen & Borlund (2011), og konkluderer, at biblioteker og bibliotekarer tillægges stor værdi i denne sammenhæng. Undersøgelsen viser endvidere, at der ikke lader til at være en bred og sammenhængende forståelse af informationskompetence og livslang læring, og med dette afsæt anvendes undersøgelsens resultater som argumentation for, at: […] the public library can assist in the development of lifelong learners and support the users in their social, economic, and everyday life by putting an emphasis on learning as a process and information literacy as a natural part of learning. (Nielsen & Borlund, 2011, s. 117) 21
Page 1 and 2: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4: Speciale: Undervisning i informatio
Page 21: Speciale: Undervisning i informatio
Page 73 and 74:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?