Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Speciale: Undervisning i informationskompetence
Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi
relevant, erklærede 44 % sige enige heri første gang (figur D1i), mens dette tal nu er steget til 57 %,
se figur E1i.
Figur E1i: Jeg søger ikke målbevidst efter bestemte
informationer, men undersøger bare forskellige
emneområder i tilfælde af det bliver relevant.
Som tidligere bemærket på s. 42 kan denne fordeling indikere en gruppe af unge, der har svært ved
at identificere eget informationsbehov, som qua stigningen fra første til anden spørgerunde meget
vel kan være påvirket af den informationssøgeproces eleverne befinder sig midt i, og derved
afspejler en tilfældig informationssøgning funderet på løse emneovervejelser.
Imidlertid er det værd at hæfte sig ved respondenternes vurdering af egne evner indenfor denne
kategori, idet antallet heraf der har placeret sig på 5 er steget fra 4 % (D1k) til 17 % (E1k). De
øvrige respondenter fordeler sig ligeligt mellem 3 og 4.
5.3.2. Kildekendskab, procesviden og kontrol med informationer
I forhold til den anden kategori; the information sources conception, er der ingen
bemærkelsesværdige ændringer, og det er således først i den tredje kategori; the information process
conception, at der ses en forandring ved opfattelsen af hvorvidt eleverne mener, at de kan overføre
en procesviden fra tidligere situationer, til en ny situation. Her ses en stigning på 83 % til 96 % der
er enige i dette udsagn (figur D3e og E3c), hvilket peger på at flere af respondenterne kan have
erfaret sig til at de har brugbare erfaringer at trække på, som kan anvendes i den nuværende
informationssøgeproces.
Flere af respondenterne anerkender imidlertid betydningen af at kende til eget informationsbehov
for at kunne udføre den rette proces, sådan at der her ses en stigning fra 78 % (figur D3f) til 87 %
(figur E3f).
59