Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi Et godt udgangspunkt for at sikre informationskompetente borgere er, at sikre en god efteruddannelse til de, som dagligt beskæftiger sig med bl.a. gymnasieelevernes informationsbrug; nemlig gymnasielærere og – bibliotekarer. Et større samarbejde mellem Danmarks Pædagogisk Bibliotek, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelig Akademi) blev iværksat i 2009 med det formål, at undersøge status for informationskompetence i gymnasiet, gymnasielærernes og -bibliotekarernes holdning til brug af nye vidensmedier samt udvikling af et efteruddannelsestilbud (Friedrichsen & Tønnesen, 2009). Resultaterne af deres undersøgelse blev fremlagt løbende i form af en delrapport (ibid.), et debatoplæg (Holm et. al., 2010a) samt en slutrapport (Holm et. al., 2010b). Et af budskaberne var, at den dårlige informationskompetence blandt gymnasieeleverne bl.a. skyldtes et manglende fokus på den som en del af studiekompetencen, hvilket ideelt set skal integreres i undervisningen. Men for at undervisning i informationskompetence bliver hverdag på danske gymnasier, kræver det ifølge Holm et. al. (2010b, s. 22) imidlertid en lovændring i gymnasiets bekendtgørelse. Måske er vejen til større bevidsthed om informationskompetencens betydning netop at værdien heraf italesættes fra politisk hold. Den amerikanske præsident, Barack Obama, erklærede i 2009 oktober måned for ’National Information Literacy Awareness Month’, idet han påpegede kompleksiteten i brugen af informationer, som fordrer kritisk evaluering inden de bruges som grundlag for store eller små beslutninger (Obama, 2009). En klar og tydelig holdning til informationskompetence fra politikere kan meget vel bane vejen for en bedre integration af informationskompetence på uddannelsesinstitutionerne, så det ikke blot er et begreb informationsprofessionelle og enkelte lærere isoleret taler om, uden at have pondus til at gøre det til virkelighed. 3.2. Teorier og tilgange til informationskompetence Som tidligere påpeget forefindes forskellige positioner indenfor feltet informationskompetence, som ifølge Bruce (1997b) kan kategoriseres i tre tilgange; en behavioristisk, en konstruktivistisk og en relationel tilgang (ibid., s. 2). Den traditionelle tilgang har hidtil været den behavioristiske, som fokuserer meget på målbare egenskaber og afgrænsede teknikker, dels i informationskompetence som begreb og dels i det udkomme elever skal tilegne sig. Både American Library Association (ALA) samt The Association of College and Research Libraries (ACRL) er repræsentanter for denne tilgang, idet disse betragter informationskompetence som et sæt af færdigheder, der skal 18
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi understøtte et individs livslange læringsproces (ALA, 1989; ACRL, 2000). Færdighederne skal her betragtes som fem standarder for informationskompetence med dertilhørende 22 performanceindikatorer (ACRL, 2000, s. 6), som gør det nemt at inddrage det i en undervisning samt teste elevernes niveauer og færdigheder. Modsat behaviorismen med dens fokus på standarder, færdigheder og mål ved informationskompetence placerer Bruce (1997b) den konstruktivistiske tilgang, idet denne lægger vægt på læring og informationssøgning som en meningskonstruktion (ibid., s. 7). Kuhlthau (2004) opfattes som hovedaktøren indenfor det konstruktivistiske paradigme, som anser informationsøgningsprocessen for værende holistisk i den forstand, at den skal rumme ”… the experience of interacting thoughts, actions, and feelings in the process of construction.” (Kuhlthau, 2004, s. 8). Endvidere peger Bruce (1997b, s. 7) på, at Kuhlthaus (2004) begrebsforståelse af informationskompetence i høj grad knytter an til problembaseret og opsøgende læring i informationssøgning, med de stadier en sådan processuel tilgang implicerer. En anden central aktør indenfor den konstruktivistiske tilgang er Doyle (1992), der dog stadig anser informationskompetence for værende målbar og kvantificerbar, og definerer en informationskompetent person ud fra ni attributter (Bruce, 1997a, s. 13; Doyle, 1992, s. 4). På baggrund af en fænomenografisk undersøgelse af 60 universitetsansattes opfattelse af begrebet informationskompetence, introducerer Bruce (1997a; 1997b) sin tilgang til informationskompetencebegrebet som den tredje position: den relationelle tilgang. Bruce (1997a) identificerer syv facetter, der samlet giver et billede af de forskellige måder, som begrebet kan opfattes på. Det at være informationskompetent er ifølge Bruce (1997a) at kunne forholde sig til information på disse forskellige måder. Idet denne tilgang opererer med op til syv forskellige opfattelser af informationskompetence, er det her væsentligt at bemærke, at Bruce (1997a) ikke ønsker at definere begrebet informationskompetence i én fast formulering, men lader derimod dette være op til den opfattelse af fænomenet, som hver enkelt menneske har (ibid., s. 13). Centralt i den relationelle tilgang er, at der ikke er tale om et sæt af færdigheder, men derimod at den informationskompetente person udvikler forskellige repertoirer til at forstå information på og effektivt at gøre brug af den. Afhængig af konteksten vil nogle af de syv facetter være mere centrale end andre (Bruce, 1997a). 19
Page 1 and 2: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4: Speciale: Undervisning i informatio
Page 19: Speciale: Undervisning i informatio
Page 71 and 72:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?