Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Speciale: Undervisning i informationskompetence
Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi
4. Teori og operationalisering
I denne del gøres indledningsvist rede for opgavens teoretiske og analytiske udgangspunkt; nemlig
mit valg af Bruces (1997a) relationelle tilgang til informationskompetence, hvorefter der redegøres
for hver af de syv kategorier; underforstået syv forskellige opfattelser af informationskompetence.
Efterfølgende udfoldes kategorierne gennem en operationalisering til et analytisk værktøj, som skal
danne baggrund for den efterfølgende undersøgelse af gymnasieelevernes opfattelse af
informationskompetence.
4.1. En holistisk vinkel på informationskompetence: den relationelle tilgang
Christine Bruce (1997a) lægger som foregangskvinde for den relationelle tilgang til
informationskompetence stor vægt på, at man ved at klarlægge de forskellige måder, folk oplever
og erfarer fænomenet på, bedre kan designe og tilrettelægge læringsforløb i
informationskompetence. Udgangspunktet for den relationelle tilgang er fænomenografien, som:
(…) is an interpretative research approach. The primary interest of the approach is in
exploring qualitative variation in people’s experience of aspects of the world around them;
this focus suggests that such an approach fits well into a domain which attends to the views
and perceptions of users of information and information technology. (Bruce, 1999, s. 31).
For informationskompetence som begreb betyder det, at én endegyldig definition synes irrelevant
og ubrugelig, da dette afhænger af hvor forskelligt folk oplever informationskompetence, hvilket
dermed ikke kan kondenseres til én sætning.
Fænomenografien er stærkt påvirket af fænomenologien, hvis udgangspunkt er fænomenernes
verden; det umiddelbare, det oplevelsesmæssige, den ureducerede iagttagelse (Rønn, 2006, s. 108).
Her udvikles det såkaldte intentionalitetsbegreb, der beskriver det forhold, at uanset hvad, står
mennesket altid i relation til noget andet end sig selv (ibid., s. 182). For det fænomenografiske syn
på informationskompetence bevirker det et fokus på relationen mellem bruger og information, da
disse som enheder ikke kan stå alene: ”In this view, the user is not seen as the centre of focus.
Rather both the user and ’information’ are seen as constituting meaning.” (Bruce, 1999, s. 41).
Dette leder videre til informationsbehovets natur i den relationelle tilgang, som tager sit
udgangspunkt i relationen mellem brugeren og den opgave der kræver yderligere information; det
være et problem der skal løses, en beslutning der skal tages, eller et spørgsmål der kræver et svar
(Bruce, 1997a, s. 78).
23