Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 5.2. Undervisning i informationskompetence i 2.e – hvilke opfattelser videreformidles? Min observation af bibliotekarens undervisning i informationskompetence har efter en nærmere analyse vist en tydelig tendens i forhold til hvilke opfattelser af informationskompetence, som videreformidles gennem undervisningen. Ikke overraskende er bibliotekarens fokus på at lære eleverne, hvilke kilder der er gode at anvende, hvordan der søges i dem samt at agere kildekritisk. Herved synes den dominerende opfattelse af informationskompetence ved bibliotekaren at være the information sources conception, idet en tematisk gennemgang af mine feltobservationer viser, at elementer fra denne kategori forekommer oftest (se bilag C). Bibliotekarens indledende bemærkning til undervisningen om at det er vigtigt, at have en klar og præcis problemformulering (bilag C, l. 46-48), underbygger kategoriens kendetegn om at det er nødvendigt, at have et direkte informationsbehov (Bruce, 1997a, s. 123). Yderligere fremhæver bibliotekaren flere gange under de 45 min. undervisning, hvilke databaser og websteder hun vil anbefale, og viser herunder hvordan man kan søge i dem (bilag C, s. 2-4, 6-7, 9-12). Denne klare vægtlægning af kildekendskab er i god tråd med kategoriens karakteristika om en nødvendighed i at besidde viden om informationskilder og deres struktur, og kunne bruge dem enten uafhængigt eller gennem en intermediær (Bruce, 1997a, s. 122-128). Særligt brugen af bibliotekaren som en intermediær kanal til relevante informationskilder ses tydeligt i hendes interaktion med eleverne i de efterfølgende tre timer efter hendes 45 min. undervisning, hvor bibliotekaren stod til rådighed for hjælp til litteratursøgning. Som det fremgår i bilag C, henvendte eleverne sig hele tiden til bibliotekaren med spørgsmål af forskellig karakter, men primært rettet mod at finde den mest relevante kilde eller hjælp til at anvende et givent informationssystem (bilag C, s. 9-12). Dette understøtter bibliotekarens opfattelse af hendes egen rolle om at det er vigtigt, at hun er tilgængelig for eleverne, for at hjælpe dem på vej mod de rette informationskilder (Bruce, 1997a, s. 122-128). Derudover ses klart en videreformidling af informationskompetence som en problemløsningsproces i bibliotekarens undervisning, som særligt understøttes at hendes vægtlægning af en proces som består i at vide, hvilke forskellige søgestrategier og – taktikker man kan anvende i den givne situation, se bilag C, s. 6-7. At det ligeledes handler om, at erkende sit informationsbehov for netop at kunne udføre den rette proces betones yderligere gennem en samtale med en elev, der manglede afklaring på, hvilket emne han præcist skulle skrive om. Her påpegede bibliotekaren, at det var 54
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi udenfor hendes ekspertiseområde, men gik alligevel ind i en dialog med eleven omkring hans muligheder ved de enkelte emneområder, se bilag C, l. 297-303). Dermed synes bibliotekarens interaktion i tråd med karakteristika fra the information process conception, da hun ikke blot støttede eleven i processen, som ønskede at konfrontere en ny situation (Bruce, 1997a, s. 129), dvs. her; at skrive en opgave om et emneområde, han var meget usikker på. Yderligere ses bibliotekarens egen opfattelse af informationskompetence, hvor hun vælger at trække på hendes egen procesviden om, hvordan hun finder rette informationer, og derved tør indgå i en dialog med eleven på et område, hun ellers ikke føler sig fagligt klædt på til (bilag C, l. 297-303). I løbet af de 45 min. undervisning i informationssøgning, synes bibliotekaren at være relativt fokuseret på, hvilke relevante kilder man kan få adgang til via IT. Her skal understreges, at dette ikke er et dominerende element i undervisningen, men ikke desto mindre forekommer karakteristika fra the information technology conception enkelte gange (bilag C). Eksempelvis viste bibliotekaren hvilke ressourcer der gemmer sig på Rebild Bibliotekernes hjemmeside, og understregede: ”[…] at biblioteket og dets hjemmeside altså er meget andet end bare bøger.” (bilag C, l. 80-81). Bruces (1997a, s. 119-121) antagelse om, at det både kan være et opnåeligt og uopnåeligt mål, at anvende IT som en del af informationskompetencen synes imidlertid at tendere mere mod det uopnåelige, hvis man alene ser på de elevers henvendelser, der retter sig mod at få hjælp til at anvende digitale og elektroniske værktøjer (bilag C, l. 81-83; l. 229-236). Naturligvis figurerer de elever, som ikke finder det et uopnåeligt mål, ikke i feltnoterne, da de ganske simpelt ikke kontaktede bibliotekaren for hjælp. Men ikke desto mindre betones diversiteten i elevernes opfattelse af informationskompetence som evnen til at bruge IT som henholdsvis et opnåeligt eller uopnåeligt mål, netop i denne klare opdeling. Ved at imødekomme eleverne i deres usikkerhed overfor mulighederne ved IT, som ikke desto mindre opfattes som en adgangsbillet til relevante informationsressourcer, formidles en opfattelse af informationskompetence som er i tråd med elementer fra the information technology conception (Bruce, 1997a, s. 117-121). I forlængelse af bibliotekarens gennemgang af relevante kilder til informationssøgning, betones betydningen af at brugeren evaluerer disse, da ikke alt er af samme kvalitet (bilag C, l. 117-124). Endvidere viser bibliotekaren konkrete eksempler på, hvordan eleverne kan blive snydt eller misledt, hvis de ikke er kritiske overfor de informationer de finder (bilag C, 131-138). Således er denne vægtning af en kritisk analyse og evaluering af fundne informationskilder centrale aspekter ved the knowledge construction conception, selvom bibliotekaren ikke yderligere formidler en 55
Page 1 and 2:
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 5 and 6: Speciale: Undervisning i informatio
Page 55: Speciale: Undervisning i informatio
Page 91: Speciale: Undervisning i informatio
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?