Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 6. Diskussion: muligheder og begrænsninger Gennem ovenstående analyse er synliggjort, at den relationelle tilgang klart har sine forcer som et afsæt for undervisning i informationskompetence. Mulighederne ses i anerkendelsen af at elever (eller faglærere) ganske givet har forskellige opfattelser af fænomenet informationskompetence, hvorved der kan tages højde for dette, når man planlægger og forestår en undervisning i informationskompetence. På den måde kan man som bibliotekar imødekomme de behov, som elever oplever at have i den aktuelle situation, og igangsætte en læringsproces ud fra det. Endvidere inviterer denne tilgang til større samarbejde med eksempelvis lærere, sådan at elever kan få en større oplevelse af mening, relevans og sammenhæng mellem udvikling af informationskompetence og nytten heraf i relation til det enkelte fag. Men der er naturligvis også visse begrænsninger ved den relationelle tilgang, som i min optik nødvendiggør en vis pragmatisk indstilling til brug af teori, hvis man ønsker at overføre den til en praksis kontekst. Idet Bruce (1997a) i den relationelle tilgang ikke selv opstiller klare skel mellem de enkelte kategorier, kan en underviser i informationskompetence derfor vanskeligt selv definere disse overfor eleverne. Af samme grund må underviseren enten tillade en vis flydende overgang mellem de forskellige kategorier, og dermed acceptere at eleverne selv lægger flere og andre perspektiver på de respektive kategorier, eller at underviseren selv fortolker og udvikler på disse, sådan at skellene bliver mere stringente og tydelige tilpasset den givne situation. Det er klart en meget pragmatisk måde at overføre teori til praksis, som meget vel kan møde modstand, men min vurdering er, at det kan blive nødvendigt for at få et optimalt udbytte af den relationelle tilgang i forhold til gymnasiets undervisning i informationskompetence. 6.1. Informed learning Bruce (2008) præsenterede for få år siden en ny ramme at anskue læring på; Seven Faces of Informed Learning, som har en klar forbindelse til den relationelle tilgang til informationskompetence (Seven Faces of Information Literacy). Til dette identificerede Bruce (2008) seks rammer, som hver indeholder en egen måde at engagere sig i informationspraksis, og anvende informationer på forskellig vis, med det formål at lære (Bruce, 2008, s. 6 ff.). Endvidere knyttede Bruce (2008, s. 41-53) de syv opfattelser af Informed Learning med lignende karakteristika fra de syv opfattelser af informationskompetence, og anskueliggjorde herigennem en måde at kæde læring og informationskompetence sammen på. Udfordringen ligger imidlertid i at 72
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi introducere elever: ”(…) to the full range of experiences so that they can discern and use all the Seven Faces of Informed Learning (…). We also have the challenge of ensuring that students link their information practices with their learning, which is the primary direction of informed learning.” (Bruce, 2008, s. 69-70). Imødekommes dette kan informationskompetence favnes holistisk, og muliggør en læring, som elever kan trække på senere og i forhold til andre facetter af livet (ibid.). Bruce (2008) eksemplificerer en måde at sammenflette informed learning med den relationelle tilgang til informationskompetence gennem en række konkrete forslag (ibid., s. 43-53). Forslagene fremhæves som forskellige undervisningsforløb, hvor det er underviseren, der beslutter, at eleverne nu skal introduceres til en given fase, og altså ikke eleverne der skal udtrykke et behov herfor. Betydningen af informationskompetence som problemløsningsproces (ibid., s. 46) illustreres ved at man som underviser beder sine elever om at udføre en opgave, der indledningsvist forudsætter informationssøgning. Efterfølgende bedes eleverne: Beskrive processen i deres normale informationsbrug Afprøve en anden proces, som lærerstaben eller bibliotekaren har anbefalet Overveje, hvad der var nyt i det de gjorde, hvordan de vil foretrække at agere i fremtiden og hvorfor En anden måde er, at eleverne: Beskriver deres informationsproces og deres outcome Kommenterer på hvorfor de brugte den proces, som de valgte Kommenterer på hvad der eventuelt kunne være et resultat ved at anvende andre processer. Man bør som underviser understøtte feedback ved at lade eleverne i plenum dele og kommentere på hinandens opdagelser, samt hjælpe refleksioner om betydningen af deres handlinger og mulige alternativer på vej. Her vil et passende læringsudbytte ifølge (Bruce, 2008, s. 46) være, at eleverne vil udforske deres informationsprocesser og italesætte deres foretrukne tilgang. En sådan ramme for tilrettelæggelse og udførelse af undervisning i informationskompetence og hvilket outcome der forventes, er derfor i tråd med mine respondenters ønske om en mere rammesat undervisning med klare formuleringer om hvorfor det er nyttigt, og hvad der forventes af elevernes læringsudbytte (bilag H, l. 270-280). 73
Page 1 and 2:
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24: Speciale: Undervisning i informatio
Page 73: Speciale: Undervisning i informatio
Page 91: Speciale: Undervisning i informatio
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?