Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi Denne måde at inkorporere en didaktisk tænkning i udvikling af informationskompetence, er klart en styrke ved Bruces relationelle tilgang, og kan have flere positive effekter for gymnasiets undervisning i informationskompetence. Dels sættes nogle rammer for hvordan man som underviser og elev kan forholde sig til både informationskompetence som begreb, pensum, læring kontra undervisning, indhold og udførelse (ibid., s. 24-35), og dels gør italesættelsen af informationskompetence som værende sammenhængende med læring, at fokus også lægges på det didaktiske arbejde, og ikke kun på den information, som videregives i undervisningen. 6.2. Italesæt fænomenet og tydeliggør værdien I det hele taget gør en simpel italesættelse af et fænomen et promoveringsarbejde i sig selv, idet det ganske enkelt medfører en bevidsthed om dets eksistens og betydning, som også blev fremhævet i interviewet med de tre respondenter fra 2.e (bilag H, l. 60-76). Ud fra den optik kan man antage, at blev informationskompetence i højere grad anerkendt og italesat som en nyttig og nødvendig kompetence, fra både bibliotekarer, lærere samt på ledelsesniveau, vil det i sig selv medvirke til en positiv forandring på vej mod udvikling af informationskompetence, idet eleverne vil være mere åbne og forstående overfor undervisning heri, og kan kæde det sammen med udbyttet af øvrig faglig undervisning. Desuden kan lærerne understøtte denne udviklingsproces, ved at italesætte værdien af kunne agere informationskompetent, når man læser og anvender informationer og viden, både som en del af et uddannelsesforløb, men også i det enkelte fag. Her kan drages en parallel til et af resultaterne i undersøgelsen om informationskompetencens status i gymnasiet, som netop fremhæver det manglende fokus på informationskompetence som en del af studiekompetencen, hvilket ideelt set bør integreres i undervisningen (Holm et. al., 2010b). Dermed bekræftes en antagelse, om at et af de store problemer med at udvikle informationskompetente elever i det danske uddannelsessystem er, at fænomenet ofte slet ikke er anerkendt, eller i det mindste bare kendt, som en vigtig del af uddannelse og læring. 74
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 6.3. Et ønskescenarie Et klart ønskescenarie for undervisning i informationskompetence i det danske uddannelsessystem vil indeholde flere forskellige elementer; nogle mere realistiske end andre. Som respondenterne i mit interview også efterspurgte (bilag H, l., 109-112; 255-264) vil en tidligere og mere omfattende undervisning være ønskelig, grundet de krav der tidligt stilles eleverne til selvstændig informationssøgning, opgaveskrivning og kildekritisk tænkning. På den måde bør man allerede i folkeskolens mellemste eller øverste klassetrin gøre opmærksom på eksistensen af informationskompetence, hvad det nytter, og hvordan man udvikler det. Her mener jeg, at det er vigtigt at understrege udvikling af informationskompetence som en proces, der udvikles kontinuerligt med de krav og udfordringer, man møder som studerende og borger gennem livet, og at det er en kompetence, der kan bruges i mange andre forhold end blot informationssøgning til opgaver. Dette for dels at sikre, at man ikke forventer mere af eleverne, end de kan rumme og har behov for i den aktuelle situation, og dels for at sikre at den simplificering der sker af fænomenet informationskompetence på grundskoleniveau, ikke fastholdes længere oppe i uddannelsessystemet, men at denne således også kan udvikles og udvides proportionelt med uddannelsesniveauet. En mere omfattende undervisning i informationskompetence inkluderer her både flere skemalagte undervisningstimer, og et større samarbejde med faglige lærere. I den forbindelse er det min vurdering, at vægten skal lægges på undervisning umiddelbart op til større eksamensopgaver, sådan at eleverne kan få en oplevelse af sammenhæng og relevans mellem undervisning og egen informationssøgning og opgaveskrivning. Ideelt set bør denne undervisning følges op af evalueringer og efterreflektioner af både lærere, bibliotekar og elever efter endt opgaveaflevering. I mit interview med tre respondenter fra 2.e indikeres flere refleksioner over sammenhæng mellem undervisning i informationssøgning og – brug, opgaveskrivning og egen læring (bilag H), hvor min antagelse er, at blev denne refleksion foretaget i plenum med alle involverede aktører, ville flere lære af hinandens overvejelser. Desuden kan dette være en mulighed for både bibliotekar og lærere at få at vide, hvis eleverne har manglet noget i undervisningen, og dermed forbedre denne. 6.3.1. Traditions- og kulturbestemte opfattelser Ovenstående er udtryk for ønsker om ændringer i den nuværende undervisning i informationskompetence, som i princippet kan imødekommes, hvis blot der afsættes ressourcer hertil. At det nødvendigvis ikke er nemt og ligetil i praksis, er en anden diskussion. 75
Page 1 and 2:
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Speciale: Undervisning i informatio
Page 75: Speciale: Undervisning i informatio
Page 91: Speciale: Undervisning i informatio
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?