Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi én årgang, eksempelvis 2.g’erne. En prioritering der på Støvring Gymnasium naturligvis afspejles i den form for undervisning eleverne modtager, sådan at 1.g’erne typisk får en mere generel biblioteksintroduktion til relevante databaser og søgeteknikker, 2.g’erne har skemalagt undervisning i informationssøgning som optakt til deres historie- eller danskopgave, og 3.g’erne får tilbudt kursuseftermiddage op til deres studieretningsprojekt, hvor den tidligere undervisning i informationssøgning genopfriskes. Yderligere er bibliotekaren på Støvring Gymnasium meget synlig blandt eleverne og lærerne, og er både meget interesseret i at tydeliggøre bibliotekets ressourcer samt øge samarbejdet mellem hende og lærerne. Et andet væsentligt element er, at biblioteket er indskrevet i gymnasiets kompetenceplan indenfor området ”IT og Informationssøgning” (SGY, 2011), hvilket indikerer en seriøs holdning til bibliotekets betydning for elevernes studie- og kompetenceudvikling. Alt dette peger på en engageret og samarbejdsvillig bibliotekar, der som min gatekeeper kunne bane vejen for, at jeg fik lov til at bruge den udvalgte 2.g klasse som case. Efter en uddybende samtale med Støvring Gymnasiums bibliotekar, valgte jeg at fokusere på 2.g’erne, grundet den mere intense undervisning i informationssøgning de modtager. Jeg ville dog gerne indsnævre mit felt yderligere til kun at omhandle én klasse, for herved at kunne fokusere mere på de kvalitative besvarelser, som mit indledende spørgeskema dannede grobund for. Derfor foreslog bibliotekaren mig at fokusere på 2.e, der er udnævnt som gymnasiets IT-klasse. Dette indebærer primært et større fokus på brugen af elektroniske og digitale værktøjer i undervisningen såsom smartboards, i-bøger og e-bøger, så lærerne senere kan overføre deres erfaringer fra 2.e til øvrige klasser. Denne udnævnelse til IT-klasse blev jeg dog forsikret, ikke betyder, at 2.e får en anderledes undervisning i informationskompetence end andre klasser. 12
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 2.3. Indsamling af empiri I det følgende gennemgås de konkrete metoder jeg har brugt til min empiriindsamling, og hvordan de udfoldes under hensyntagen til deres styrker og svagheder. 2.3.1. Spørgeskema Spørgeskemaet (se bilag B) er udarbejdet på baggrund af operationaliseringen af Bruces (1997a) syv facetter af informationskompetence, og er således udtryk for denne undersøgelses teoritestende tilgang til Bruces (ibid.) resultater. Indledningsvist gennemførte jeg en pilottest af spørgeskemaet med fire nyligt udsprungne studenter, som vurderede hvorvidt gymnasieelever ville kunne forstå begreberne og formuleringerne. Deres tilbagemeldinger var meget konstruktive, og blev indført i det endelige spørgeskema. Efterfølgende oprettede jeg spørgeskemaet online via Google Docs (2011), som blandt meget andet tilbyder gode, gratis redskaber til eksempelvis spørgeskemaundersøgelser. Forinden undersøgelsens første trin i uge 41 blev spørgeskemaet sendt til Støvring Gymnasiums konferencesystem, hvorigennem eleverne i 2.e fik adgang til det. Samme procedure blev fulgt til næste trin i undersøgelsen i uge 44. Inden eleverne gik i gang med deres besvarelser, introducerede jeg mig selv og formålet med min undersøgelse (bilag A), for at sætte rammen for spørgeskemaet og min tilstedeværelse. Google Docs giver bl.a. mulighed for at trække besvarelserne ud i Excel, og herved visualisere svarene i grafiske fremstillinger, se bilag D og E. På baggrund af denne opsætning af mine data, kan dette fungere som fundament for en systematisk analyse af svarene på hvert spørgsmål. 2.3.2. Observation Launsø & Rieper (1995) fremhæver bl.a. observationsmetodens styrke som er, at en forsker ved selvsyn kan opnå viden om aspekter ved undersøgelsens genstand, og kan danne sig sit eget indtryk uafhængigt af begreber og forståelser fra mundtlige beretninger. Desuden er det muligt at komme bag interviewpersonens selektive perception, men er naturligvis underlagt sin egen ubevidste udvælgelse (ibid., s. 102). Dette sidste forhold er klart en faktor, jeg bør være mig selv bevidst, dels under min observation af bibliotekarens undervisning af informationssøgning og dels i min analyse af den indsamlede empiri. Men ved netop at observere bibliotekarens undervisning, bliver det 13
Page 1 and 2: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4: Speciale: Undervisning i informatio
Page 13: Speciale: Undervisning i informatio
Page 65 and 66:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?