Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi muligt for mig at se, hvordan undervisningen forløber, sådan at jeg ikke alene er bundet af bibliotekarens udsagn herom. Min rolle under observationen er udelukkende som tilskuer, og altså ikke som deltager (ibid., s. 101). Men da jeg vanskeligt kan skjule min tilstedeværelse helt i klasselokalet, er jeg klar over, at blot det faktum, at bibliotekaren ved, at jeg observerer hendes undervisning, kan medføre en ændring i hendes adfærd. Endvidere er min observation relativ kort; fastsat til fire timer. Dvs. jeg medtager et meget komprimeret øjebliksbillede, men grundet undersøgelsens fokus og afgrænsning er det således heller ikke relevant at indhente observationer af bibliotekarens undervisning over længere tid. Min tilgang til observationen vil fundere på den fænomenografiske arbejdsmetode. Det betyder i praksis, at jeg vil observere og nedskrive hændelsesforløbet som jeg observerer, uden på forhånd at definere bibliotekarens udsagn eller handlinger som værende lig med en bestemt opfattelse af informationskompetence. Dette er forhold, som jeg naturligvis efterfølgende vil analysere på, men vil i udgangspunktet holde mig åben over for de elementer, der indgår i bibliotekarens undervisning, sådan at jeg ikke ubevidst udelukker andre potentielt interessante elementer. Derfor vil min metode her primært basere sig på en nøgtern beskrivelse af bibliotekarens undervisning, som efterfølgende kan danne grobund for en analyse af den opfattelse af informationskompetence hun direkte eller indirekte videreformidler til eleverne i 2.e. Launsø & Rieper (1995, s. 101 ff.) behandler ovenstående variationer ved observationsmetoden, og påpeger fordelene ved iagttagelsesskemaer ved højt strukturerede observationer. Men da min tilgang som nævnt vil bære præg af en nøgtern beskrivelse af forløbet, vil denne således kunne kategoriseres som en lavt struktureret observation: ”Ved lavt strukturerede observationer er forskeren åben over for at se nye, uventede aspekter i situationen, som kan belyse problemstillinger i undersøgelsen.” (Launsø & Rieper, 1995, s. 102) og er således i tråd hermed. Se feltnoter fra observationen i bilag C. Min analysemetode af observationen vil efterfølgende udgøres af en tematiseret gennemgang, på en sådan måde, at udsagn fra operationaliseringen af Bruces (1997a) syv kategorier, som også er indsat i spørgeskemaet, markeres ud for de områder, hvor bibliotekaren refererer hertil. Her vil hver kategori blive fremhævet med hver sin farvekode, samt kategoriens nummer markeret med fed (se bilag C). 14
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi 2.3.3. Interview Interviewet har til formål at afdække, hvordan udvalgte respondenter fra 2.e opfatter undervisningen i informationskompetence i relation til deres egen læringsprogression, og sammenhængen til den faglige undervisning. Således er hensigten at belyse, hvordan den relationelle tilgang til informationskompetence kan bidrage til undervisningen heri, hvilket dermed er styrende for mine interviewspørgsmål. Interviewet forløber som et semistruktureret interview (Kvale, 1997, s. 129), sådan at de overordnede emner og formuleringer er fastsat på forhånd, men at der derudover er rum for at følge op på interessante svar eller gå ud på et sidespor, hvis det synes relevant for undersøgelsen. Spørgsmålene er indskrevet i en interviewguide (Kvale, 1997, s. 133-136), og kan ses i bilag G. Spørgsmålene er i tråd med den fænomenografiske tilgang formuleret som åbne spørgsmål, sådan at jeg ikke på forhånd udelukker bestemte svar, og giver respondenterne mulighed for at udtrykke, hvad de mener om det givne spørgsmål. I interviewet deltog tre elever fra 2.e, som selv havde meldt sig frivilligt. Forinden blev respondenterne briefet om baggrunden for interviewet (se bilag F) og sikret fuld anonymitet (Kvale, 1997, s. 120; s. 132). Herved antog det kvalitative interview form af et triadeinterview (Kruse, 2007, s. 145-146), idet jeg gerne ville holde antallet af respondenter på et niveau, så jeg kunne holde overblik over de respektive respondenters udsagn samt non-verbale signaler, hvilket ville være vanskeligt med flere respondenter. Fordelen ved et triadeinterview er bl.a. at respondenterne kan stimulere hinanden til yderligere og dybere svar, idet de enten ”(…) kan inspirere hinanden til at huske mere, end de ville huske, hvis de interviewes alene. I andre tilfælde kan uenighed bidrage til at få afdækket aspekter, der ellers var blevet overset.” (Kruse, 2007, s. 146). En yderligere, og mere pragmatisk fordel ved triadeinterviewet er, at det sparer tid, i modsætning til hvis jeg havde interviewet respondenterne enkeltvis (ibid.). Interviewet blev foretaget d. 14. december, kort efter 2.e’s aflevering af deres dansk-historieopgave. Tidspunktet var således valgt for dels at imødekomme en antagelse om, at eleverne havde mere tid og overskud til at deltage i et interview efter aflevering af opgaven, og dels en antagelse om at eleverne efter at være kommet til ende i denne opgaveskrivningsproces, havde en større bevidsthed om sammenhængen mellem deres informationsøgning og -brug og deres egen læring undervejs i forløbet. 15
Page 1 and 2: DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4: Speciale: Undervisning i informatio
Page 15: Speciale: Undervisning i informatio
Page 67 and 68:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91:
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?