Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

More documents

Recommendations

Info

Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi opfattelse, der lægger op til at eleverne skal anvende informationerne til at opbygge en vidensbase, der gennem en internalisering bliver subjektiv, og betoner heller ikke betydningen af informationsbrugen (Bruce, 1997a, s. 137-143). 5.2.1. Behov for mere fokus på undervisning i informationskompetence I forlængelse af ovenstående analyse synes det problematisk, at den undervisning i informationskompetence som gymnasiebibliotekaren leverer, ikke tager højde for eller at ikke kan favne alle de opfattelser af informationskompetence, som respondenterne besidder. Bibliotekarens primære vægtlægning er som nævnt the information sources conception, hvilket betyder at de øvrige opfattelser af informationskompetence i større eller mindre omfang ikke inkluderes og dermed understøttes som en del af respondenternes læring. Her skal naturligvis tages højde for de rammer som bibliotekaren arbejder under, og dermed de ressourcer og den tid hun er tildelt, hvilket hun selv ønsker anderledes (bilag C, l. 21-24). Problemet ligger derfor ikke i bibliotekarens prioritering, med derimod i den overordnede prioritering af informationskompetence som en integreret del af uddannelsessystemet. Ideelt set efterlyses derfor dels en accept af, at informationskompetence har en tydning og relevans i en uddannelsessammenhæng, der fordrer mere end én times undervisning om året, og dels en anerkendelse af at informationskompetence er et bredt og komplekst fænomen, som ikke kan reduceres til udelukkende at omhandle hvilke kilder man skal anvende i informationssøgningen, og at man skal huske at evaluere herpå. Denne accept og anerkendelse af informationskompetence bør komme på flere niveauer; både rent politisk på ministerielt niveau, men også længere nede i hierarkiet, sådan at eksempelvis gymnasierektorer forholder sig til informationskompetence som en nødvendig studiekompetence, og afsætter ressourcer til at integrere det. En anden problematik er, at den faglige undervisning ikke er koblet bedre sammen med undervisningen i informationskompetence, og at faglærerne ikke deltager aktivt i denne. Som tidligere undersøgelser har påvist, får elever det bedste udbytte når undervisning i informationskompetence er koblet på den faglige undervisning (Gottlieb, 2003). På den måde får elever en oplevelse af relevans og mening, når de kan se sammenhængen mellem det de undervises i, og det de skal bruge det til. Således viser resultaterne fra analysens del 1-2 at der er behov for et andet og større fokus på 56
Speciale: Undervisning i informationskompetence Sidsel Fallesen Kjer Vejleder: Bo Gerner Nielsen Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab og kulturformidling Det Informationsvidenskabelige Akademi undervisning i informationskompetence, som dels bør udvides i sin begrebsforståelse og dels knytter undervisningen til den faglige undervisning. 5.2.2. Sammenfatning Med henvisning til specialets undersøgelsesspørgsmål 2, synes det gennem ovenstående analyse klart at bibliotekaren gennem undervisning og den øvrige interaktion med eleverne i 2.e videreformidler flere forskellige opfattelser af informationskompetence. Den mest dominerende tilgang er imidlertid the information sources conception, idet bibliotekaren lægger stor vægt på, at lære eleverne relevante informationskilder at kende, samt hvordan man søger i dem. Ligeledes understøtter hendes tilstedeværelse, at hun vægter en vis synlighed blandt eleverne, sådan at de kan anvende hende som en intermediær, for at få adgang til kilderne (bilag C, s. 9-12 & Bruce, 1997a, s. 122-128). En anden opfattelse af informationskompetence, som muligvis videreformidles mere indirekte, er the information process conception. Særligt bibliotekarens interaktion med eleverne betoner informationssøgeprocessen som en problemløsningsproces, og at man ved at kunne trække på en procesviden, er i stand til at konfrontere nye situationer eller opgaver (bilag C, s. 6-7; l. 297-303; Bruce, 1997a, s. 129). To andre, knap så synlige opfattelser, er the information technology conception og the information construction conception. Førstnævnte forekommer både gennem en brug af IT som adgang til informationer (bilag C, l. 79-83 & Bruce, 1997a, s. 119-121), samt elevernes behov for hjælp, for at lære værktøjerne at kende (bilag C, l. 229-236 & Bruce, 1997a, s. 117-118). Bibliotekarens betoning af hvor vigtigt det er at evaluere informationskilden, og kritisk analysere de fundne informationer understøtter elementer fra the information construction conception, men formidler derudover ikke andre aspekter fra denne kategori. Denne vægtlægning peger på et afgrænset syn på informationskompetence, der ikke kan rumme alle de opfattelser som respondenterne besidder, og heller ikke kobler den faglige undervisning på. Problemet herved er, at det dermed ikke understøtter elevernes læring i relation til de øvrige opfattelser, og gør det vanskeligt at se en sammenhæng og en mening mellem teori og praksis. Der skal tages højde for de rammer og omstændigheder som bibliotekaren arbejder under, og på den måde ses problemet ikke i bibliotekarens prioritering, men i den manglende anerkendelse af informationskompetences bredde og betydning på højere niveau. 57
Page 1 and 2:
DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKAD
Page 3 and 4:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 5 and 6:
Speciale: Undervisning i informatio
Page 7 and 8: Speciale: Undervisning i informatio
Page 57: Speciale: Undervisning i informatio
Page 91: Speciale: Undervisning i informatio
show all

Undervisning i informationskompetence - Forskning - IVA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?