Speciale

fjerde fase, belønnet med større klarhed i resten af opgaveprocessen og mere fokus i
informationssøgningen. Dog viste Kuhlthaus studier, at 50% af undersøgelsesobjekterne
aldrig nåede den fjerde vigtige fase og dermed heller ikke fik formuleret et fokus for
resten af opgaven. Disse elever havde efterfølgende store problemer med resten af
opgaveskrivningen. 61 Eleverne var ikke i stand til at omstrukturere den viden, de
allerede besad, for dermed at skabe ny signifikant læring.
Kuhlthau fandt yderligere, at elevernes valg af emne, og dermed retning for resten af
opgaven, ofte afhang af flere faktorer. Først og fremmest var den personlige interesse
vigtig og udsprang ofte af et kendskab til dette emne. Derudover var retningslinierne for
opgaven, samt den tid der var til rådighed, af stor betydning. Endeligt formede den
tilgængelige litteratur ofte opgaven, da det tilsyneladende virkede lettere at skifte emne
end at søge efter mere litteratur.
Ud fra ISP modellen formulerer Kuhlthau et usikkerheds princip ”Uncertainty
Principle”, som legitimerer usikkerheden i informationssøgningsprocessen. Denne
usikkerhed kan være en drivkraft, og først når man erkender, at denne usikkerhed er en
uundgåelig del af informationssøgningsprocessen, kan man reflektere over den og være
forberedt på den næste gang, man skal påbegynde en ny opgave. Samtidig kan det være
en trøst at vide, at andre har det på samme måde og også oplever usikkerhed. Dermed
vil eleven udvikle en frustrationsrobusthed. Finder man fokus, vil usikkerheden også
gradvist forsvinde, og derfor er det vigtigt, at gymnasieelever bliver bevidste om denne
proces og udvikler en fortrolighed med de faser, der skal gennemgås. Samtidig er det
også nødvendigt, at eleverne forstår at se informationssøgning i en opgavekontekst som
en læreproces og ikke udelukkende forbinder søgning med lokalisering af kilder. 62
61 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 39
62 Kuhlthau,C.C. (2004) s. 59
42