Speciale

opsætning. Men hun påpeger også, at en reel brug ville kræve en løbende opfølgning fra
en underviser, og at det slet ikke er nok med en enkelt bibliotekar-session om året.
Lone Foss Brink uddyber, at man kunne tænke sig, at man – når man starter som elev på
gymnasiet – opretter sin personlige værktøjskasse til litteratur- og informationssøgning
(og måske også nogle af de øvrige studiekompetencer), og at der efterhånden som man
får behov for det, fylder nye værktøjer i kassen. Hun er dog ikke sikker på, at
søgemaskiner som MyYahoo og iGoogle er de rigtige værktøjskasser, men de ville i
højere grad kunne indgå som værktøjer.
E. Hvad er din mening om brugen af personaliseringsløsninger, som fx.
MyYahoo, i forbindelse med gymnasieelevernes informationssøgning?
Naja Slyngborg fortæller, at hun har en indgroet modvilje mod
personaliseringsløsninger. Hun mener, at brugerne rykker sig for hurtigt i forhold til at
personaliseringsløsningen kan følge med. På den anden side bemærker hun, at hun godt
kan lide den løsning MyYahoo tilbyder. Derfor mener hun, at hvis funktionerne havde
været integreret i for eksempel iGoogle, ville hun være mere åben for muligheden, da
Google for gymnasieelever er de facto standarden for informationssøgning på nettet.
Lone Foss Brink tilføjer, at det kan understøtte gode studievaner, som for eksempel at
føre log over informationssøgninger. Men som hun nævnte under spørgsmål C kan det
også understøtte en for ensidig brug af nogle bestemte søgemaskiner.
I sin retursendte mail skrev Naja Slyngborg afsluttende denne bemærkning:
”Måske jeg lige vil tilføje, at det nok først er her på 3. året af min tid her på gymnasiet,
at det er gået op for mig i hvor høj grad mit arbejde er pædagogisk-didaktisk frem for
hardcore informationsfagligt - i hvert fald den del der vedrører eleverne specifikt. De er
i gang med en kæmpe læreproces, og informationskompetencen er en meget lille brik i
den sammenhæng. Så man gentager sig selv i en uendelighed - og bruger det
professionelle krudt på at lave systemer og opsætninger der understøtter kolleger og
elever. Så personificering er der sådan set nok af i dét informationssystem som bibliotek
og bogdepot repræsenterer :)”
68