Speciale

i forhold til jævnaldrene, som ikke har valgt gymnasiet. Hun pointerer, at elevernes
forudsætninger og færdigheder er meget forskellige, når de starter i gymnasiet, men at
de fleste dog er fortrolige med brug af internettet, som de bruger flittigt til
underholdning, forskellige former for kommunikation (fx Facebook) og hurtig
informationssøgning på fx Wikipedia.
Kunne MyYahoo i de sammenhænge, hvor der ikke gives input fra underviseren, i
stedet guide dem til bedre informationssøgning? Når Naja mener, at også underviserne
ikke er så informationskompetente som ønsket, kunne en personaliseringsløsning måske
være et redskab?
Igen er der grundlag for at MyYahoo kunne være et redskab for gymnasieelever, da det
igen som i teorien slås fast at de er fortrolige med brug af internettet, allerede når de
starter på gymnasiet.
4. Hvad ser du som gymnasieelevers svagheder i forhold til
informationssøgning?
Ifølge Naja Slyngborg hænger elevernes svagheder i forhold til informationssøgning
sammen med deres almene faglige niveau, og hvad de har fået besked på af
underviserne. ”Rygmarvsreaktionen er at Google. Fuldstændigt bevidstløst”. Naja
mener også, at refleksion over hvor man finder noget om sit emne, fordrer både en vis
viden og studiemæssig modenhed. En erkendelse af informationsbehovet og hvor det
dækkes er ikke en selvfølge. Heller ikke hos langt ældre studerende. Dette mener hun er
grunden til, at det efter hendes mening er tæt på umuligt at opnå en reel anvendelse af
personaliseringsløsninger. For før man anvender noget nyt, skal man erkende at man
behøver det.
Lone Foss Brink tilføjer at hun ser deres svagheder som manglende færdigheder i
strategisk og struktureret litteratur- og informationssøgning, igen en manglende viden
om andre søgemuligheder på nettet end at Google, og manglende tålmodighed og
nysgerrighed i forhold til søgninger på og udforskning af internettet.
58