Speciale

ugbarhed og sit potentiale til brugergruppen gymnasieelever. Hvert spørgsmål er
begrundet med hvorfor det er vigtigt at have med i analysemodellen, samt hvad det kan
fortælle om personaliseringsløsningen i forhold til brugergruppen.
Analysemodellen stilles op, så rækkefølgen af spørgsmålene virker intuitiv, som man
ville gennemgå den. ”Fra yderst til inderst”. Det der giver mest mening i forhold til
gymnasiebibliotekarerne, som sidder med analysemodellen. De har ikke alt
baggrundsmaterialet med, så derfor skal analysemodellen virke intuitiv i rækkefølgen;
Kontekst:
Konteksten i opgaven er brugergruppen gymnasieelever. Deres kontekst er derfor i
analysemodellen relateret til deres uddannelse og skal derfor forstås som de opgaver, de
i løbet af de tre år i gymnasiet bliver stillet overfor. Hver enkelt elev kan selvfølgelig
have en forskellig kontekst, for eksempel i forhold til hvilken mængde af almen viden,
de besidder, når de påbegynder gymnasiet, men grundlæggende sidder hver elev i den
samme kontekst; at de har en gymnasierelateret opgave, der skal løses. Et specifikt
informationsbehov, der skal dækkes.
1. Hvor nem er MyYahoo at lære at bruge?
En vigtig pointe i teorien om personalisering er at det skal være nemt at gå til og
intuitivt at bruge.
En af de seks faktorer i usability er ”ease of learning” – hvor nemt systemet er at lære at
bruge for forskellige brugergrupper.
2. Er sproget på siden nemt at forstå? Eks. navne på de forskellige features?
Teorien om personalisering påviser, at hvis brugerne ikke er sikre på, hvordan systemet
virker, er de mindre tilbøjelige til at eksperimentere med de nye muligheder. Derfor er
det vigtigt at undersøge hvorvidt de brugte termer giver et billede af, hvad de dækker
over. Samtidig kan det give et billede på, om personaliseringsløsningen henvender sig
til den specifikke brugergruppe.
46