Speciale

En vigtig pointe i svarene fra gymnasiebibliotekarerne er at den er for generel til at
komme i dybden med den enkelte personaliseringsløsning. Det bliver påpeget, at det
som evaluator kan være svært at vide, præcis hvilke features der skal evalueres, fordi de
enkelte spørgsmål er meget generelle. Derudover er det ikke tydeligt i spørgsmålene,
hvad det specifikke formål med at teste personaliseringsløsningen er. Derfor vil det give
god mening at forklare nærmere, også igennem spørgsmålene, om formålet er at
evaluere i forhold til studierelaterede opgaver, generel informationssøgning og om
baggrunden er at optimere gymnasieelevernes informationskompetence eller blot
kendskab til personaliseringsløsninger.
Der er den mulighed, som Lone Foss Brink foreslår, at man kan tilpasse
analysemodellen til hvert enkelt produkt, hver enkel personaliseringsløsning. Det vil
forud kræve en grundig walkthrough af den udvalgte personaliseringsløsning, for at
man kan tilpasse spørgsmålene til lige netop de features, som den konkrete løsning
tilbyder. Men det vil give nogle mere konkrete svar på om lige netop den udvalgte
personaliseringsløsning er relevant at anvende for brugergruppen eller ej, og hvilke
problemområder i forhold til gymnasieelevernes manglende informationskompetence,
den kan hjælpe med at oparbejde.
Et næste skridt kunne være at tage gymnasiebibliotekarernes kritikpunkter og viden om
gymnasieelever og udvide analysemodellen til at kunne teste elevernes vurdering af
personaliseringsløsninger. Det kunne være ved hjælp af nogle forudbestemt opgaver,
som skal løses i systemet.
Sammen med en evaluering foretaget af nogle rutinerede informationssøgere, der har
kendskab til brugergruppen, vil det kunne give et samlet billede af, hvordan
personaliseringsløsninger kunne understøtte gymnasieelevers udvikling af
informationskompetence.
Dette perspektiv vil kunne fortsætte arbejdet med at evaluere personaliseringsløsninger i
forhold til gymnasieelever.
75