Speciale

More documents

Recommendations

Info

1. Indledning I forbindelse med gymnasiereformen, der trådte i kraft august 2005, blev der sat øget fokus på tværfagligt samarbejde og nye arbejdsformer som for eksempel projektarbejde. Loven siger blandt andet, at ”eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.” 1 Gymnasieeleverne forventes at kunne søge litteratur selvstændigt og undersøgelser viser, at internettet af flere grunde oftest bliver brugt til dette formål. Blandt andet fordi det er ”nemt” at søge på internettet, og brugeren ikke behøver at have systemkendskab og kunne avanceret kommandosprog. Den voksende mængde af information på internettet har skabt et øget behov for kvalificeret informationsfiltrering. En måde, hvorpå man kan filtrere information og dermed optimere brugernes muligheder for at søge og finde relevant information, er ved personalisering. Personalisering har indenfor de senere år vundet stadig mere indpas, da det kan give en mulighed for, at brugeren nemmere kan få fat i den ønskede information. Ideelt set er personalisering en mulighed for at reducere ”information overload” og skræddersy informationer, som matcher brugernes præferencer og informationsbehov i en given kontekst. Formålet med personalisering er som beskrevet af Blom & Monk: ”a process that changes the functionality, interface, information content, or distinctiveness of a system to increase its personal relevance to an individual.” (Blom, J.O. & Monk, A.F. (2003)) Relevans bliver her nævnt som det, der skal forbedres ved brug af personalisering. Det er derfor i forbindelse med personalisering interessant at se på relevansbegrebet. Hvis personalisering skal være med til at bringe den ”rigtige” information til en specifik brugergruppe, er det nødvendigt at undersøge, hvad disse brugere anser for værende 1 Undervisningsministeriet (2008b) Kap. 1, §2, stk. 3 3
”rigtig” information. Hvis man kan komme frem til en bedre forståelse af relevansbegrebet i forhold til personalisering, burde det i sidste ende medføre bedre personalisering. Spørgsmålet er derfor, hvordan de forskellige brugere af personaliseringsløsningerne vurderer, hvad der er relevant for netop dem. Dette afhænger både af hvilken bruger, der sidder foran skærmen, hvilken situation denne bruger er i og dermed også hvilket informationsbehov brugeren har. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at brugere af en hjemmeside har forskellige informationsbehov alt efter kontekst, og det er derfor vigtigt at inddrage en karakteristik af de brugere, der benytter den enkelte personaliseringstjeneste. Der bliver i den nye gymnasiereform stillet krav til gymnasieelevernes studiekompetence. Det er et bredt begreb, men der kan argumenteres for, at informationskompetence er en del af dette brede begreb. Jeg vil derfor i specialet tage udgangspunkt i tesen om, at personaliseringsløsninger kan bidrage til at styrke denne brugergruppes informationskompetence. Indenfor det biblioteksfaglige felt er der flere måder, hvorpå man teste forskellige systemer. Blandt andet ved hjælp af usability tests og test der undersøger precision/recall, men jeg vurderer at der ikke er en allerede eksisterende model, som kan evaluere personaliseringsløsninger i den valgte kontekst, nemlig gymnasieelevers udvikling af informationskompetence. <strong>Speciale</strong>ts ærinde bliver derfor at opstille en analysemodel, der kan evaluere personaliseringsløsninger, med det formål at vurdere, om de kan være et redskab til at styrke og understøtte gymnasieelevernes informationskompetence. Analysemodellen vil blive opstillet på baggrund af et teoretisk grundlag, der blandt andet indeholder teori om personalisering, relevans og brugergruppen gymnasieelever. Disse teorier går på tværs af eksisterende analyseredskaber, som eksempelvis usability tests, hvorfor jeg finder det relevant at arbejde med at opstille en analysemodel, der målrettes personaliseringsløsninger, set i den kontekst jeg arbejder med i opgaven, som er brugergruppen gymnasieelever. 4
Page 1 and 2: Speciale Gymnasieelever, informatio
Page 3: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 7 and 8: 3. Metode Metoden vil først og fre
Page 9 and 10: kontekst nærmere bestemt en person
Page 11 and 12: Jeg har valgt forskellige artikler
Page 13 and 14: for den nye bruger. Det er selvføl
Page 15 and 16: Steen Beck og Birgitte Gottlieb giv
Page 17 and 18: grundlaget for livslang læring. In
Page 19 and 20: arbejde med. De kompetencer, der bl
Page 21 and 22: særdeleshed på Google. Informatio
Page 23 and 24: different aptitudes, attitudes, exp
Page 25 and 26: tidligere blev refereret, viser all
Page 27 and 28: Fra brugernes synsvinkel er det ove
Page 29 and 30: Eksempel på costumisering på MyYa
Page 31 and 32: Eksempel på adfærdsbaseret person
Page 33 and 34: muligheder. Hvis brugerne skal opgi
Page 35 and 36: Usability består af seks faktorer:
Page 37 and 38: 10 Help and documentation • Der s
Page 39 and 40: Artiklen gennemgår undersøgelser
Page 41 and 42: For at vise at informationssøgning
Page 43 and 44: fjerde fase, belønnet med større
Page 45 and 46: INTERACTION LEVELS/STRATA Figure 1.
Page 47 and 48: ugbarhed og sit potentiale til brug
Page 49 and 50: kognitive tilstand, det vil sige æ
Page 51 and 52: 9. MyYahoo ”Your favorite Web con
Page 53 and 54: • Search Pad Search Pad gemmer og
Page 55 and 56:
3. Hvad ser du som gymnasieelevers
Page 57 and 58:
Derudover mener hun også at man m
Page 59 and 60:
i forhold til jævnaldrene, som ikk
Page 61 and 62:
spørgsmålene i analysemodellen er
Page 63 and 64:
gennemskue personaliseringsløsning
Page 65 and 66:
”Notes” i ”Search Pad” frem
Page 67 and 68:
Naja Slyngborg svarer kort, at den
Page 69 and 70:
opsætning. Men hun påpeger også,
Page 71 and 72:
Det var i mit udgangspunkt ikke en
Page 73 and 74:
Først og fremmest er det problemat
Page 75 and 76:
derfor relevant at inddrage netop d
Page 77 and 78:
13. Konklusion Når gymnasieelever
Page 79 and 80:
14. Litteraturliste A Ahmed, S.M.Z.
Page 81 and 82:
Lukman Christensen, B. & Munk, A. (
Page 83 and 84:
Undervisningsministeriet (2008b). B
Page 85 and 86:
Bilag 1 Bilag 9 - Almen studieforbe
Page 87 and 88:
Skolens leder sikrer, at der samlet
Page 89 and 90:
Eksaminanden udarbejder en synopsis
Page 91 and 92:
Bilag 2 Information Seeking Process
Page 93 and 94:
Bilag 4 Spørgeskema til gymnasiebi
Page 95 and 96:
Bilag 5 Analysemodel (som sendt til
Page 97 and 98:
håbe på at de (også) når frem t
Page 99 and 100:
Efterfølgende spørgsmål: F. Er a
Page 101 and 102:
Bilag 6.2. Analysemodel (Naja Slyng
Page 103 and 104:
Bilag 6.3. Spørgeskema til gymnasi
Page 105 and 106:
personaliseringen skal tjene: infor
Page 107 and 108:
Bilag 6.4. Analysemodel (Lone Foss
Page 109:
30. Hvor meget tid skal anvendes fo
show all

Speciale

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?