Speciale

Bilag 6.1.
Spørgeskema til gymnasiebibliotekarer (Naja Slyngbog)
Indledende spørgsmål:
7. Studiekompetence bliver nævnt i den nye gymnasiereform, og definitionen
minder meget om informationskompetence. Hvordan ser du sammenhængen
mellem studiekompetence og informationskompetence
Loven siger: Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle
faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne
til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er
centrale.
RUB’s definition, som jeg hælder meget til, ser således ud:
Der er flere definitioner på ordet 'informationskompetence' - de kan kort sammenfattes
således:
• erkendelse af behovet for information
• overblik over, hvor behovet kan dækkes
• færdigheder i søgeteknik
• evnen til optimal udførelse af søgningerne
• færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af informationer
(kildekritik)
• evnen til integration af den fundne information i den allerede etablerede viden
• formidlingsevne
”Sans for at opsøge viden”, kan dække over hvad som helst. Og hvis man anskuer de 3
studieår som et progressivt udviklings- og uddannelsesforløb, er det de alle færreste
elever der når frem til at dække mere end de par stykker af RUB’s liste jeg har
kursiveret.
Informationskompetencen er en del af at være studiekompetent – men det er ikke en så
kritisk del, at alle elever er informationskompetente når de er studenter. Snarere tvært
imod. Dette er også hvad der samstemmende lyder fra de videregående uddannelser.
Spørgsmålet er om det overhovedet bliver realistisk at forvente fuld
informationskompetence fra gymnasieelever – personligt tror jeg alle højest at man kan
95