28677_Skoler i Kolding - Kolding Kommune

1587. Det er samme Henrik Rantzau, der fik udfærdiget prospektetover Kolding fra 1587, der er en del af Braun og Hogenbergs Theatrumurbium, et bogværk om alverdens byer. Her er skolen mærket med et N.I 1728 blev dronning Dorotheas skolehus revet ned, og i 1732 bleven ny skolebygning indviet. I den nye skolebygning blev der opsat enmindetavle for indvielsen af den daværende rektor Albert Thura oghans far Lauritz Thura, biskop i Ribe. På mindetavlen hyldes dronningDorothea for grundlæggelsen af skolen. Denne ophøjelse af dronningDorothea var sandsynligvis et forsøg på at få kongemagten til at støtteskolen økonomisk, så den kunne videreføres. Ved nedrivningen af detgamle skolehus skrev rektor Albert Thura i 1725 flere breve til hoffetfor at minde kongen om hans forgængeres velvilje over for skolen iKolding. Da det i tiden mellem 1790 og 1816 blev diskuteret, om Fredericiaeller Kolding Lærde Skole skulle nedlægges, forsvarede rektorMathias Beck sig med Koldingskolens nære forbindelse til hoffet. Detblev Fredericiaskolen, der måtte lukke, trods det forhold, at der varflere indbyggere i Fredericia end i Kolding på det tidspunkt.Selvom kirkeordinansen i 1537 var et led i kongens kamp mod denkatolske kirke, arvede latinskolen meget fra den katolske skolegang.Latinskolerne kaldtes, som før refomationen, trivialskoler. I trivialskolenlærte eleverne først og fremmest latin, delt op i de tre videnskabergrammatik, retorik og dialektik. Når der skulle læres latin, var detfor at forstå religionen og den protestantiske kristendoms budskab. Dervar tale om udenadslære, der blev talt latin fra første dag i skolen. Enstor del af eleverne har formentlig aldrig forstået, hvad der blev sagt.Skolens yngste elever blev kaldt peblinge, der også betyder vordendepræster. De ældre elever blev kaldt degne, fordi de var kirketjenere.Hvor mange elever, der har gået på latinskolen til forskellig tid, videsikke med sikkerhed. I rektor Albert Thuras tid 1723-25 var der 32 eleverpå latinskolen i Kolding. Befolkningstallet i Kolding var gået tilbagesiden 1600, så formentlig har der været flere elever før Thuras tid.Beretninger fra andre byers latinskoler viser store elevtal i 1500-tallet,således 900 i Roskilde og 700 i Ribe.Fra de tidligere klosterskoler, der var ledet af tiggermunke, arvedelatinskolens elever retten til at tigge sig til almisser. Da latinskolen mistededen økonomiske forbindelse til den katolske kirke med reformationen,var tiggeriet næsten eneste indtægtsmulighed for skolen og eleverne.Tiggeri blev forbudt i begyndelsen af 1700-tallet, men skoleeleverhavde en særlig tilladelse til det helt frem til slutningen af århundredet.Eleverne tjente også penge på deres degnekald. Degnenestod for kirkesangen, ringningen og andre praktiske sider af gudstjenesten.En gang om ugen skulle degnene undervise sognets unge. Desåkaldte løbedegne skulle varetage undervisning i landsognene.Skolen var som nævnt i høj grad afhængig af velgørenhed fra myndighedspersonerog i særdeleshed hoffet. Christian 3.s søn Frederik 2.var som sine forældre gavmild over for Koldings latinskole. I 1572 bevilgedehan korntienden af Randbøl sogn til deling mellem skolens tohørere (lærere). I 1580 skænkede Frederik 2. en årlig bevilling på 250rigsdaler til 12 personer fra skolen: skolemesteren, de to hørere og 9trængende disciple, som skulle udvælges af lensmanden, præsten ogskolemesteren. Pengene skulle ikke udbetales, men anvendes til fællesbespisning.Også andre i byen viste interesse for skolen. Da dronning DorotheaDronning Dorothea, maleri på Museet påKoldinghus. Foto: Friis Fotografi.Detalje af Rantzaus prospekt visende Latinskolen,mærket med N.9